Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvornår var der sidst ...

Spørgsmål og svar

Hvis du vil vide mere

EU-Oplysningen har ud-arbejdet en speciel temaside om valget til Europa-Parlamentet

Læs mere om valget til Europa-Parlamentet

Prøv også EU-Oplysningens quiz om Europa-Parlamentet

Test din viden om Europa-Parlamentet!


Hvornår var der sidst valg til Europa-Parlamentet?

Det sidste valg til Europa-Parlamentet var i juni 2009

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvornår var der sidst valg til Europa-Parlamentet?

Svar

Valget til Europa-Parlamentet i Danmark fandt sted søndag den 7. juni 2009. Det var op til de enkelte medlemslande at fastsætte den præcise dato inde for perioden 4.-7. juni 2009. Alle EU-borgere har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, uanset hvor i EU de er bosat.

EU-Oplysningen har udarbejdet en speciel temaside om valget til Europa-Parlamentet, som kan findes ved at klikke på billedet nedenfor.

Find alle relevante informationer om valget på EU-Oplysningens temaside

I Danmark har vi haft tradition for at afholde valg til Europa-Parlamentet om torsdagen. Det sidste valg til Europa-Parlamentet i 2004 blev dog også afholdt om søndagen. 

Stemmeoptællingen bliver foretaget på de enkelte afstemningssteder umiddelbart efter afstemningens afslutning, med efterfølgende fintælling i opstillingskredsene senest dagen efter afstemningen. 

Efter reglerne fra Nice-traktaten (der var gældende ved valget den 7. juni 2009) og tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien skulle der fordeles i alt 736 pladser ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2009. Havde Lissabontraktaten været trådt i kraft, skulle der vælges 751 medlemmer til Europa-Parlamentet. Da det netop var planen, at valget skulle være fundet sted under Lissabontraktaten, blev en overgangsordning for antallet af medlemmer frem til valget i 2014 forhandlet på plads. Ordningen hæver antallet af medlemmer til 754 og trådte i kraft i december 2011.

Pladserne under de tre scenarier er fordelt på følgende måde:

Fordeling af pladser i Europa-Parlamentet i perioden 2009-2014
Medlemslande

 Nice-traktaten og tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien

Overgangsordning (gældende)

 Lissabontraktaten

Tyskland

99

99

96

Frankrig

72

74

74

Det Forenede Kongerige

72

73

73

Italien

72

73

73

Spanien

50

54

54

Polen

50

51

51

Rumænien

33

33

33

Nederlandene

25

26

26

Belgien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn og Portugal 

22 (hver)

22 (hver)

22 (hver) 

Sverige

18

20

20

Østrig

17

19

19

Bulgarien

17

18

18

Danmark, Finland og Slovakiet

13 (hver)

13 (hver)

13 (hver)

Litauen og Irland

12 (hver)

12 (hver)

12 (hver)

Letland

8

9

9

Slovenien

7

8

8

Estland, Cypern, Luxembourg

  6 (hver)

6 (hver)

6 (hver)

Malta

5

6

6

 I alt

736

754

751

Vil du vide mere?


Sidst opdateret: 27-03-2012  - Martin Jørgensen