Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › De finansielle perspek...

Spørgsmål og svar


De finansielle perspektiver 2007-2013

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad er hovedelementerne i Det Europæiske Råds aftale fra den 15.-16. december 2005?

Svar

For det første er det vigtig at slå fast, at de finansielle perspektiver 2007-2013 ikke er flerårige budgetter. De finansielle perspektiver angiver de øvre rammer for EU's samlede udgifter samt det øvre niveau for de enkelte budgetkategorier. Det er den årlige budgetprocedure, der fastlægger det faktiske niveau og fordelingen af udgifter under de finansielle perspektivers overordnede udgiftslofter.

Hvilke centrale stridspunkter var der i forhandlingerne?

De overordnede rammer for EU's udgifter i perioden 2007-2013, samt fordelingen mellem de enkelte udgiftskategorier, skulle lægges fast. Storbritannien var under pres for at opgive en del af den specielle rabat på EU-indbetalingerne, som blev opnået tilbage i 1984. Briterne ønskede som modydelse herfor en modernisering af EU's budget, hvor midlerne blev kanaliseret væk fra landbrugsstøtteordninger og over mod bl.a. forskning og udvikling. Endelig var der spørgsmålet om, hvor meget støtte de nye medlemslande skulle modtage i struktur- og samhørighedsstøtte.

Hvilket resultat nåede man frem til?

Den endelige kompromisaftale fastsætter de samlede forpligtigelsesbevillinger i perioden 2007-2013 til 862,363 mia. euro. Dette svarer til 1,045 % af EU-landenes samlede BNI (bruttonationalindkomst). Niveauet er ca. halvejs mellem det seneste forslag fra det britiske EU-formandskab på 849,303 mia. euro (1,03 % af BNI) og det tidligere luxembourgske EU-formandskabs forslag fra juni på 871,514 mia. euro (1,06 % af BNI).

Finansielle perspektiver 2007-2013 mio. euro, 2004-priser
Forpligtigelsesbevillinger

Endelige kompromis-aftale

Seneste udspil fra UK-formandskabet 
(14.12.05)

Seneste udspil fra det luxembourgske formandskab 

Europa-Kommissionens forslag

Europa-Parlamentets forslag

 

2007-2013

2007-2013

2007-2013

2007-2013

2007-2013

1. Bæredygtig vækst

 379.739

 370.999

 381.604

 471.465

 459.035

1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

 72.120

 72.010

 72.010

 132.755

 120.563

1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

 307.619

 298.989

 309.594

 338.710

 338.472

2. Forvaltning af naturressourcer

 371.244

 367.924

 377.800

 404.655

 396.248

 Heraf fælles landbrugspolitik (søjle I)

 293.105

 293.105

 295.105

 301.074

 293.105

3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

 10.270

 10.270

 11.000

 24.705

 19.437

4. EU som global partner

 50.010

 50.010

 50.010

 92.110

 70.697

5. Administration*

 50.300

 49.300

 50.300

 28.620

 28.620

6. Kompensationer

 800

 800

 800

 800

 800

Forpligtigelser i alt

 862.363

 849.303

 871.514

 1.022.355

 974.837

Procent af BNI

 1,045

 1,03

 1,06

 1,24

 1,18

Betalinger i alt

 819.380

809.319

 827.515

943.080

 883.329

Procent af BNI

 0,99

0,98 

 1,00

 1,14

 1,07

* I Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag er administrationsudgifterne til Europa-Kommissionen fordelt ud på de fire første budgetkategorier.

Se indholdet af den samlede aftale fra Det Europæsike Råd

De nye medlemslande vil modtage ca. 157 mia. euro i struktur- og samhørighedsmidler over den syvårige periode. Hertil kommer, at aftalen indeholder mere fleksible bestemmelser for udnyttelsen af de allokerede midler. Medfinansieringskravet for operationelle programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF) mindskes således fra 20 til 15 procent. Den såkaldte "n+2-regel", der automatisk frigør den del af budgetforpligtigelsen der ikke er udnyttet to år efter budgetforpligtigelsesåret, er i aftalen blevet ændret til en "n+3-regel" i perioden 2007-2010.

Aftalen indeholder endvidere en tilkendegivelse om at øge udgifterne til forskning så niveauet i 2013 er 75 % højere end i 2006 målt i faste priser. Der vil endvidere blive oprettet en globaliseringsfond, der årligt kan bidrage med 500 mio. euro. Fonden skal modvirke de negative konsekvenser af globaliseringen der følger af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene.

Hvike ændringer sker der på indtægtssiden?

EU's indtægter genereres via EU's såkaldte egne indtægter, der består af landbrugs- og sukkerafgifter, toldindtægter samt bidrag fra medlemslandene baseret på deres moms- og BNI-andele. Regelsættet for disse indtægtskilder er fastlagt i Rådet afgørelse af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. Aftalen om de finansielle perspektiver 2007-2013 fastslår, at den øvre grænse for forpligtigelsesbevillinger er 1,31 % af EU's samlede BNI, mens den øvre grænse for opkrævning af egne indtægter til betalingsbevillinger er 1,24 % af BNI. Det er niveauet for betalingsbevillinger, der er afgørende for medlemslandenes bidrag til EU's budget, idet indtægter og udgifter skal balancere i henhold til EF-traktatens artikel 268.

Den indgåede aftale fastsætter den såkaldte maksimale momsindkrævningssats til 0,30 % af det harmoniserede momsgrundlag. Denne sats reduceres i perioden 2007-2013 til 0,225 % for Østrigs vedkommende. For Tysklands vedkommede bliver satsen 0,15 %. For Nederlandene og Sverige vil der gælde en sats på 0,10 % i perioden.

I perioden 2007-2013 vil Nederlandene endvidere modtage et årligt bruttofradrag på 605 mio. euro i dets BNI-bidrag. Sverige vil i den samme periode blive indrømmet et årligt bruttofradrag i BNI-bidraget på 150 mio. euro.

Med udgangspunkt i det estimerede momsgrundlag for 2006 svarer dette til en samlet årlig besparelse på 1.077 mio. euro for Nederlandenes vedkommende. 81,3 mio. euro for Østrigs vedkommende. Sverige får en samlet årlig besparelse på 253,7 mio. euro, og Tyskland sparer ca. 1.470 mio. euro på de årlige EU-indbetalinger. 

Den specielle rabatordning som Storbritannien har på dets EU-indbetalinger, blev ændret så der sker en gradvis udfasning af de fordelte udgifter der tilfalder de nye medlemslande. Dette gælder dog ikke for den del af midlerne der fordeles under den fælles landbrugspolitk og visse dele af landdistiksstøtten. Udfasningen skal senest være tilendebragt i 2013. For alle øvrige fordelte udgifter fastholdes rabatordningen uændret. Det maksimale beløb som Storbritannien kan bidrage med via udfasningen, udgør 10,5 mia. euro i perioden 2007-2013. Storbritannien vil på denne måde, ifølge eget udsagn, betale en fair andel af omkostningerne til udvidelsen.

Endvidere fastholdes den reduktion i bidraget til finansiering af Storbritanniens rabat som Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige blev indrømmet på Det Europæiske Råds møde i Berlin i 1999.

Bliver budgetstrukturen ændret i perioden 2007-2013?

Aftalen indeholder en såkaldt revisionsklausul, der bemyndiger Kommissionen til at foretage en grundig gennemgang af budgettets indtægter og udgifter. Gennemgangen vil således både omfatte støtteordningerne under den fælles landbrugspolitik og den britiske rabatordning. Kommissionen vil rapportere tilbage til Det Europæiske Råd i 2008 eller 2009. Det Europæiske Råd kan herefter på basis af Kommissionens rapport træffe beslutninger om ændring af budgetstrukturen i perspektivperioden 2007-2013. Rapporten skal endvidere tages i betragtning ved udarbejdelsen af de finansielle perspektiver for den efterfølgende periode.

Er forhandlingerne om de finansielle perspektiver tilendebragt?

Aftalen er indgået af Det Europæiske Råd. For at kunne træde i kraft, skal der indgås en såkaldt interinstitutionel aftale, der endvidere omfatter Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Kommissionen har givet sin støtte til aftalen, men Europa-Parlamentet skal ligeledes bifalde aftalen. Forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og det østrigske EU-formandskab blev indledt i januar 2006. Europa-Parlamentet har den 18. januar 2006 formelt afvist aftalen indgået af Det Europæiske Råd. Det fremhæves dog i beslutningen, at det er aftalen i sin nuværende form, der ikke kan accepteres, og at Europa-Parlamentet er indstillet på at indgå i konstruktive forhandlinger med Rådet. Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har den 24. januar 2006 indledt sine såkaldte trialogmøder om indgåelse af en ny interinstitutionel aftale. Det forventes, at en aftale kan være i hus til april.

Hvad sker der hvis der ikke kan opnås enighed med Europa-Parlamentet?

Der vil herefter være to muligheder. Hvis den nuværende interinstitutionelle aftale ikke ophæves af nogle af parterne, kan de gældende finansielle perspektiver forlænges. Det vil betyde, at strukturen i de nuværende finansielle perspektiver 2000-2006 fastholdes, men lofterne beregnes på baggrund af loftet for forpligtigelsesbevillinger i 2006. Dette loft justeres med den gennemsnitlige forhøjelsessats, der er konstateret i den foregående periode, men fratrukket de stigninger der følger af udvidelsen. Forhøjelsessatsen i det enkelte år kan dog ikke overskride stigningstakten i EU's BNI. 

Hvis den gældende interinstitutionelle aftale ophæves, vil bestemmelserne om den årlige budgetprocedure i EF-traktatens artikel 272 finde anvendelse. Den såkaldte ordning med foreløbige tolvtedele vil da træde i kraft. Det betyder, at et midlertidig budget implementeres på månedsbasis. Udgangspunktet er den laveste værdi af det forudgående års budget (2006) eller det indeværende års budgetforslag (2007).

Yderligere information:

Det Europæiske Råds aftale om de finansielle perspektiver 2007-2013

EU-Oplysningens temaside om de finansielle perspektiver 2007-2013

Finansministeriets besvarelse af spørgsmål 2 af 20. december 2005 om de finansielle perspektiver 2007-2013

Europa-Parlamentet afviser Rådets aftale om de finansielle perspektiver 2007-2013


Sidst opdateret: 27-06-2007  - Martin Jørgensen