Hvordan var fordelingen af EU's midler i 2009?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Svar

Europa-Kommissionen udfærdiger hvert år en opgørelse over de udgifter, der afholdes over EU-budgettet, som med rimelighed kan fordeles på de enkelte medlemslande. Visse typer af udgifter kan i sagens natur ikke fordeles på de enkelte medlemslande - eksempelvis udgifter til eksterne foranstaltninger.

De fordelte udgifter falder i otte kategorier svarende til inddelingen i de finansielle perspektiver i perioden 2007-2013. Det drejer sig om udgifter afholdt på følgende områder:

• Konkurrenceevne, der bl.a. omfatter forskning mv.
• Samhørighed, der bl.a. omfatter strukturfonde mv.
• Naturressourcer, der bl.a. indeholder landbrugsstøtten. 
• Frihed, sikkerhed og retfærdighed.
• EU-borgerskab.
• EU som global partner.
• Administration.
• Kompensationer (Bulgarien og Rumænien).

Kompensationer omfatter midler der er afsat i tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien, og som udgøres af en såkaldt likviditets- og Schengenfacilitet (artikel 32). Likviditetsfaciliteten skal medvirke til at forbedre likviditeten i de nationale budgetter, og Schengenfaciliteten skal støtte aktioner ved EU's ydre grænser. Begge faciliteter løber i perioden 2007 til 2009.

Administrationsudgifter relaterer sig primært til driften af EU's institutioner og personaleudgifter. Størstedelen af disse udgifter tilfalder derfor de medlemslande, der huser EU-institutioner, hvilket primært er Belgien, Luxembourg og Frankrig.

Der blev i alt udbetalt ca. 102,8 mia. euro over budgettet til EU's medlemslande i 2009. En oversigt over de fordelte EU-midler kan ses i tabellen nedenfor.

Blandt de største modtagerlande var Frankrig (13,6 mia. euro), Tyskland (11,7 mia. euro), Spanien (11,6 mia. euro), Italien (9,4 mia. euro) samt Polen (9,3 mia. euro). De 10 nye medlemslande, der blev optaget den 1. maj 2004, modtog til sammen ca. 21,0 mia. euro, hvilket svarer til ca. 20,5 procent af de samlede fordelte EU-midler. Bulgarien og Rumænien, der blev optaget den 1. januar 2007, modtog til sammen 3,9 mia. euro svarende til ca. 3,8 procent af de fordelte midler. Danmark modtog ca. 1,33 mia. euro over EU-budgettet i 2009 svarende til ca. 1,3 procent af de samlede fordelte midler.

Specielt for de nye medlemslande udgør midlerne fra EU en ikke uvæsentlig del af nationalindkomsten. I et land som Litauen udgør midlerne fra EU 6,72 procent af bruttonationalproduktet (BNI), men også et ældre medlemsland som Portugal modtager 2,37 procent af BNI fra EU-budgettet. Gennemsnitligt udgør midler fra EU-budgettet 0,87 procent af de 27 medlemslandes BNI, hvor tallet i Danmarks tilfælde er 0,58 procent.

Samhørigheds- og strukturforanstaltninger

Polen var det største modtagerland indenfor strukturforanstaltninger og samhørighed, hvor 18,0 procent af midlerne tilfaldt Polen (6,1 mia. euro). Efter Polen var det Spanien (4,2 mia. euro), Tyskland (3,3 mia. euro) og Portugal (2,4 mia. euro) som modtog flest EU-midler til strukturforanstaltninger. Danmark modtog 56,5 mio. euro til samhørigheds- og strukturforanstaltninger.

Landbrug

På landbrugsområdet var Frankrig, traditionen tro, den største modtager af støtte med over 19 procent af de samlede fordelte midler (9,7 mia. euro). Herefter kom Tyskland og Spanien, med henholdsvis 13,2 og 13,1 procent, efterfulgt af Italien og Storbritannien med henholdsvis 10,4 og 7,3 procent af de samlede landbrugsmidler. Danmark modtog ca. 1,1 mia euro svarende til ca. 2,1 procent af de fordelte landbrugsmidler. De modtagne midler på landbrugsområdet udgør dog 80 procent af de midler, som Danmark modtager fra EU-budgettet.

Bidrag

På bidragssiden var Tyskland den største bidragsyder med 20,5 mia. euro svarende til ca. 18,8 procent af medlemslandenes bidrag til EU's budget. Sammen med Tyskland bidrog Frankrig (20,1 mia. euro), Italien (15,4 mia. euro) og Storbritannien (10,1 mia. euro) med over 60 procent af betalingerne fra EU's medlemslande. Danmarks bidrag var på ca. 2,5 mia. euro svarende til 2,3 procent af de samlede bidrag.

Nettobidrag

Opgørelsen af medlemslandenes såkaldte nettobidrag er baseret på en sammenligning af det enkelte medlemslands andel af de fordelte midler og andel af de betalte bidrag. Et nettobidrag på nul vil således sikre en relativ overensstemmelse mellem den procentdel af de samlede fordelte midler, som medlemslandet modtager, og den procentdel af de samlede bidrag som medlemslandet indbetaler til EU's budget. I opgørelsen af nettobidraget er fordelte midler til administration ikke medregnet under de midler, som det enkelte land modtager. På bidragssiden er medlemslandenes indbetalinger i form af såkaldte traditionelle egne indtægter (toldafgifter samt landbrugs- og sukkerafgifter) ikke medregnet, idet det ikke betragtes som nationale bidrag. Bidraget til rabatordningen for Storbritannien er dog medregnet i opgørelsen.

Ud fra denne opgørelsesmetode havde Tyskland det største nettobidrag med 6,4 mia. euro svarende til 0,26 procent af Tysklands BNI. Frankrig var den næststørste nettobidragsyder i 2009 med ca. 5,9 mia euro (0,30 procent af BNI). Polen var det medlemsland med det største negative nettobidrag på ca. 6,3 mia. euro eller 2,11 procent af Polens BNI. Grækenland kommer på andenpladsen med et negativt nettobidrag på 3,1 mia. euro svarende til 1,35 procent af Grækenlands BNI. For Danmarks vedkommende var nettobidraget på 969,5 mio. euro, hvilket svarer til 0,42 procent af Danmarks BNI.

Yderligere information

• Budgetrapport for 2009
• Data over fordelingen af EU-midler 2000-2009
• EU-Oplysningens oversigt over fordelingen i 2008