Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvilke overgangsordnin...

Spørgsmål og svar


Hvilke overgangsordninger har de nyoptagne kandidatlande opnået?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvilke overgangsordninger har de nyoptagne kandidatlande opnået?

Svar

Et af kravene til lande, som vil optages i EU, er, at de skal opfylde de forpligtelser, som følger af EU’s samlede retsgrundlag – acquis communautaire. Som udgangspunkt skal de nye lande derfor opfylde samtlige EU’s regler. På baggrund af en gennemgang af EU’s regler med Kommissionen og efterfølgende forhandlinger fandt de nye medlemslande og EU dog frem til områder, hvor det ikke var muligt at lade de eksisterende EU-regler gælde fuldt ud fra landenes optagelse den 1. maj 2004. Der er derfor aftalt visse overgangsordninger mellem de enkelte lande og EU.

Overgangsordningerne er optrykt som bilag til tiltrædelsestraktaten. Alle akterne (i alt 988 sider) vedrørende de nye EU-landes optagelse i EU pr. 1. maj 2004 er offentliggjort i EU-Tidende L 236 af 23. september 2003. Her kan man slå op under hvert enkelt af de ti lande og se, hvilke overgangsordninger der gælder (bilag V-XIV).
 

Arbejdskraftens frie bevægelighed
Overgangsordningerne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed er konstrueret på en speciel måde. Det var derfor op til de enkelte lande, om de ville lade EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed gælde med det samme eller iværksætte overgangsordninger inden for en ramme på i alt syv år, som er fastsat i tiltrædelsestraktaten.

Der er tale om den såkaldte 2+3+2-ordning, som dog ikke gælder for Malta og Cypern. Ordningen indebærer, at de 15 gamle EU-lande og de nye EU-lande i 2 år fra optagelsen har mulighed for at opretholde de regler, som gjaldt på udvidelsestidspunktet i stedet for at lade EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed finde anvendelse med det samme.

Efter to år skal hvert enkelt land meddele Kommissionen, hvorvidt det ønsker at forlænge overgangsordninger med de nationale bestemmelser i op til tre år. Såfremt nogle lande efter disse tre år har alvorlige forstyrrelser på deres arbejdsmarked eller udsigt til alvorlige forstyrrelser, kan de anmode Kommissionen om tilladelse til at anvende de nationale bestemmelser i yderligere to år. Overgangsordningerne kan dog højst opretholdes i syv år i alt.

Der er stor forskel på, hvilke ordninger de enkelte lande har valgt. På hjemmesiden for EURES, Den Europæiske Portal for jobmobilitet, er det muligt at se hvilke ordninger, der er i de enkelte lande: 

Den danske ordning om adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye EU-lande er fastlagt ved en aftale af 2. december 2003 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Du kan læse mere om den danske aftale på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.


Sidst opdateret: 28-07-2009