Det forlyder at det nye kompromisforslag vil hæve det tidligere udspil fra det britiske EU-formandskab med 13 mia. euro. De 3 mia. skal komme fra den britiske rabatordning. Storbritannien vil således samlet bidrage med 11 mia. euro ekstra i perioden 2007-2013. Det samlede niveau for forpligtigelsesbevillinger bliver derved 862 mia. euro, hvilket svarer til 1,045 % af medlemslandenes BNI. Det nye forslag vil således niveaumæssigt placere sig omtrent midt mellem det tidligere luxembourgske EU-formandskabs forslag på 872 mia. euro og det andet britiske forslag på 849 mia. euro. Der er dog ikke blevet fremsat et officielt forslag endnu.