Danmark under EU's underskudsprocedure

Underskudsprocedure mod Danmark

Fra dansk side kan man dog trøste sig med, at for 24 af EU's 27 medlemslande har Rådet på nuværende tidspunkt konstateret, at det offentlige budgetunderskud overskrider EU's regler om et budgetunderskud på maksimalt tre pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Det er den finansielle og efterfølgende økonomiske krise, der har belastet de offentlige budgetter hårdt i EU-landene, hvilket også har fået Europa-Kommissionen til at slå fast, at der er tale om særlige omstændigheder. De særlige omstændigheder har en afgørende betydning for, hvor lang tid de enkelte medlemslande har til at bringe det offentlige budgetunderskud under de tre procent igen.

Hvad sker der så nu?

Det første skridt i proceduren er, at Europa-Kommissionen  udarbejder en rapport, hvor det vurderes, om Danmark har eller er i fare for at få et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud (TEUF art. 126, stk. 3). Kommissionen præsenterede en sådan rapport den 12. maj 2010, hvor konklusionen var, at det danske budgetunderskud i 2010 vil udgøre 5,4 pct. af BNP, hvilket er en oversskridelse af traktatens krav om et budgetunderskud på under tre pct. af BNP. Kommissionen medgiver, at der er tale om exceptionelle omstændigheder, men underskuddet vurderes ikke til at være midlertidigt eller tæt på referenceværdien, hvorfor der er tale om en overskridelse af traktatens og Stabilitets- og Vækstpagtens bestemmelser.

• Læs Kommissionens rapport af den 12. maj 2010 om Danmark

Det næste skridt er så, at Rådet på baggrund af en henstilling fra Kommissionens (TEUF art. 126, stk. 5) formelt konstaterer, at der er tale om et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i Danmark (TEUF art. 126, stk. 6). Herefter skal Rådet, på baggrund af et forslag fra Kommissionen, rette en henstilling til Danmark, hvori der fastsættes en frist for at bringe budgetunderskuddet under de tre pct. af BNP igen (TEUF art. 126. stk. 7).

Her kommer så de nævnte "særlige omstændigheder" ind, da hovedreglen normalt er, at et budgetunderskud skal være bragt under de tre pct. af BNP allerede året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. De særlige omstændigheder i form af den finansielle og økonomiske krise har gjort, at medlemslandene har fået længere frister til at bringe budgetunderskuddet under de tre pct. af BNP.

Henstillingen vil samtidig indeholde en frist på seks månder til at iværksætte såkaldte "virkningsfulde foranstaltninger", hvilket vil sige iværksætte tiltag til at bringe budgetunderskuddet under de tre pct. af BNP. I henstillingen vil Rådet sandsynligvis også opfordre Danmark til at opnå en årlig mindsteforbedring på "som bechmark mindst 0,5 % af BNP af den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger". Den konjunkturkorrigerede saldo er som navnet antyder et udtryk for den offentlige budgetsaldo, når der renses for den påvirkning der følger af konjunkturudviklingen. Rådet vil så efterfølgende vurdere, om Danmark har ivæksat de virkningsfulde foranstaltninger.

Rådets henstilling til Danmark

Europa-Kommissionens udtalelse om budgetunderskuddet, henstilling til Rådets konstatering af det uforholdsmæssige store offentlige underskud i 2010 samt forslag til Rådets henstilling til Danmark blev offentliggort den 15. juni 2010.

• Læs Kommissionens forslag til Rådets henstilling til Danmark
• Læs Kommissionens udtalelse om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i Danmark
• Læs Kommissionens pressemeddelelse

I den foreslåede henstilling til Danmark skal det uforholdsmæssigt store budgetunderskud være bragt under tre procent af BNP i 2013, og den gennemsnitlige årlige tilpasning bør være på ½ pct. af BNP i perioden 2011-2013.

Da Danmark som bekendt ikke deltager i eurosamarbejdet, er der ikke så mange videre skridt i proceduren. Egentlige sanktioner og påbud ved manglende efterkommelse af Rådets henstillinger gælder kun for eurolandene (TEUF art. 126, stk. 9 og 11). Danmark kan dog få en ny henstilling på samme trin i proceduren. Når Danmark har bragt underskuddet under de tre pct. af BNP, vil det afsluttende skridt i proceduren være, at Rådet ophæver sin afgørelse om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i Danmark (TEUF art. 126, stk. 12).

• Følg underskudsproceduren mod Danmark

Rådet har efterfølgende formelt konstateret, at det danske budgetunderskud overstiger de tre pct. af BNP. Konstateringen og den tilknyttede henstilling faldt på rådsmødet for EU's økonomi- og finansministre den 13. juli 2010.

• Se pressemeddelelse fra rådsmødet den 13. juli 2010

Seneste udvikling

Som nævnt er næste trin i proceduren, at Rådet inden for seks måneder efter henstillingen blev afgivet konstaterer, om Danmark har iværksat såkaldte "virkningsfulde skridt" samt "præcisere de foranstaltninger, der vil være nødvendige for at gøre fremskridt i retning af en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud".

Europa-Kommissionens vurdering af de danske tiltag til at bringe budgetunderskuddet under de tre pct. af BNP blev offentliggjort den 27. januar 2011.

• Europa-Kommissionens arbejdsdokument med vurderingen af de danske tiltag
• Europa-Kommissionens meddelelse om tiltagene i Cypern, Finland, Bulgarien og Danmark

Debatten i Danmark

Finansminister Claus Hjort Frederiksen var den 31. maj 2010 kaldt i samråd i Europaudvalget for bl.a. at redegøre for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

• Se samrådsspørgsmålet til finansministeren
• Se det foreløbige referatet fra samrådet i Europaudvalget den 31. maj 2010
• Se TV-transmissionen fra samrådet (vælg datoen 31-05-2010)

Selve forslaget til Rådets konstatering af det uforholdsmæssigt store offentlige underskud i Danmark samt den tilhørende henstilling blev behandlet på et europaudvalgsmøde den 9. juli 2010.

• Se dagsordenen fra Europaudvalgets møde den 9. juli 2010 (Rådsmødet økonomi og finans - punkt 6 b)
• Se TV-transmissionen fra europaudvalgsmødet (vælg datoen 09-07-2010)

Nye tiltag

Den græske gældskrise, og det generelt høje offentlige gældsniveau i EU's medlemslande, har sat den økonomiske koordinering og budgetdisciplin på toppen af EU's dagsorden. Der arbejdes derfor fokuseret på mulige stramninger og incitamenter, så en gentagelse af krisen i Grækenland og senest Irland kan undgås i fremtiden.

Arbejdet har dels foregået i Europa-Kommissionens regi og dels i den specielt nedsatte såkaldte taskforce under ledelse af Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy. I taskforcen sad de 27 medlemslandes finansministre, eurogruppens formand, formanden for Den Europæiske Centralbank samt kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender. Taskforcens arbejde mundede ud i en rapport med anbefalinger, som blev præsenteret for EU's stats- og regeringschefer på EU-topmødet den 28.-29. oktober 2010.

• Se EU-Oplysningens temaside om rapporten fra Taskforcen 

Europa-Kommissionen har den 30. juni 2010 fremsat en meddelelse, hvori mulige tiltag er beskrevet. Det er intentionen, at de konkrete forslag vil blive fremsat i løbet af efteråret.

• Se EU-Oplysningens temaside om Kommissionens forslagspakke til styrket økonomisk styring

Status over underskudsproceduren

I tabellen nedenfor kan du finde en oversigt over de medlemslande, hvor Rådet har konstateret, at der er et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud samt henstillinger og tidsfrister for at bringe underskuddet under kriteriet på tre procent af BNP. Endelig indeholder tabellen Kommissionens vurderng af de enkelte medlemslandenes tiltag til at bringe budgetunderskuddet under de tre pct. af BNP inden for den angivne tidsfrist.

Retsgrundlaget

Grundlaget for den beskrevne procedure er Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF) artikel 126 samt Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der hører under Stabilitets- og Vækstpagten.

I relation til artikel 126 er der knyttet en protokol til EUF-traktaten, der indeholder referenceværdierne for det offentlige budgetunderskud og den offentlige bruttogæld.

Baggrund

Med Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) samt euroens indførelse bliver pengepolitikken for deltagerlandenes vedkommende varetaget af Den Europæiske Centralbank, hvorimod finanspolitikken, der jo har betydning for udviklingen i de offentlige finanser, alene varetages af det enkelte medlemsland.

Ved udformningen af Maastricht-traktaten i 1992, der indførte det traktatmæssige grundlag for ØMU’en, var det derfor vigtigt, at få fastlagt nogle overordnede rammer for medlemslandenes finanspolitiske dispositioner. Siden anden fase af ØMU’en, der trådte i kraft den 1. januar 1994, har medlemslandene skulle bestræbe sig på at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Fra 1. januar 1999, hvor tredje fase af ØMU’en trådte i kraft, skal medlemslandene helt undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

Traktatens bestemmelser

I EUF-traktaten anvender man overordnet to tilgange til medlemslandenes økonomiske politikker.

Multilateral overvågning

Den første går ud på at sikre, at det enkelte medlemslands økonomisk politik ikke er i strid med de såkaldte overordnede retningslinjer for medlemslandenes og EU's økonomiske politikker. Selvom finanspolitikken som nævnt varetages selvstændigt af medlemslandene, betragtes medlemslandenes økonomiske politikker som et såkaldt "spørgsmål af fælles interesse". EUF-traktatens artikel 121 giver derfor EU mulighed for at overvåge medlemslandenes økonomiske politikker og om nødvendigt, at udstede advarsler til landene, hvis det vurderes, at den førte politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer. Denne overvågning kaldes i traktatmæssig sammenhæng for multilateral overvågning.

Uforholdsmæssigt store offentlige underskud

Den anden tilgang går mere specifikt på underskud i forbindelse med medlemslandenes offentlige finanser, hvilket defineres som den offentlige budgetsaldo og den offentlige bruttogæld. Her betegnes et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud som hovedregel ved et budgetunderskud på over tre pct. af bruttonationalproduktet (BNP) eller en offentlig bruttogæld på over 60 pct. af BNP. Som nævnt blev bestemmelsen om at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud allerede indført med Maastricht-traktaten, og i EUF-traktatens artikel 126 er kravet og proceduren ved overskridelse beskrevet. Selve referenceværdierne er angivet i en protokol til traktaten - protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Stabilitets- og Vækstpagten

Som en yderligere foranstaltning til at sikre en fortsat budgetdisciplin i medlemslandene, også efter optagelse i eurosamarbejdet, blev Stabilitets- og Vækstpagten vedtaget i Amsterdam den 17. juni 1997. Pagten skulle sikre en opstramning af traktatens bestemmelser samt klarlægge de proceduremæssige bestemmelser. Målet var at gøre budgetdisciplin til en permanent del af ØMU-samarbejdet. Stabilitets- og Vækstpagten trådte i kraft ved overgangen til tredje fase af ØMU’en den 1. januar 1999.

Overordnet skal Stabilitets- og Vækstpagten sikre, at medlemslandene opererer med sunde og holdbare offentlige finanser. Det er den offentlige budgetsaldo og offentlige bruttogæld, der anvendes som mål for udviklingen i de offentlige finanser.

Medlemslandene skal derfor på mellemlangt sigt sikre, at den offentlige budgetsaldo er tæt på balance eller i overskud. Hvis et medlemslands budgetunderskud modsat overskrider grænsen på tre pct. af BNP, kan den særlige procedure i forbindelse med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud indledes mod medlemslandet. Procedurens formål er at sikre, at det offentlige budgetunderskud bringes under referenceværdien på tre pct. af BNP. I yderste instans vil et euroland kunne idømmes økonomiske sanktioner ved vedvarende overskridelse af referenceværdien for det offentlige budgetunderskud.

Præventiv og korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagten er i princippet en udbygning af traktatens artikel 121 om den multilaterale overvågning og artikel 126 om uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Man taler derfor også om, at pagten har to dele. En præventiv del, der udgøres af den multilaterale overvågning i artikel 121 og en korrigerende del i form af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store offentlige underskud i artikel 126. Begge artikler er præciseret i to forordninger under Stabilitets- og Vækstpagten. 

Yderligere information

• Læs mere om Stabilitets- og Vækstpagten
• Proceduren trin for trin (under normale omstændigheder)