Printvenlig version Du er her: EU-Oplysningen > Leksikon > EU-Leksikon > Europa-Parlamentet
Leksikon
Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet består af politikere fra EU's medlemsstater valgt ved direkte valg i hvert af EU's medlemslande. Europa-Parlamentet er det eneste direkte valgte overnationale parlament i verden.

Det første direkte valg til Europa-Parlamentet fandt sted i juni 1979. Det seneste valg fandt sted den 13. juni 2004. Valgperioden er 5 år.

Efter udvidelsen med Rumænien og Bulgarien består Europa-Parlamentet midlertidigt af 785 medlemmer. Heraf er de 14 danske. I juni 2009, når næste valgperiode begynder, vil Europa-Parlamentet bestå af 751 medlemmer, hvoraf de 13 vil være danske (forudsat at Lissabontraktaten er trådt i kraft).

Europa-Parlamentets væsentligste arbejdsopgaver kan opdeles i tre dele:

  1. Deltagelse i lovgivningsprocessen i EU
  2. Vedtagelse af EU's budget
  3. Udøvelse af demokratisk kontrol ved at overvåge den udøvende magt i EU

Mere information


Sidst opdateret: 22-04-2008  - Martin Jørgensen