Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenLeksikonEU-Leksikon › Åbne koordinationsmetode

Leksikon

Åbne koordinationsmetode

Den åbne koordinationsmetode supplerer EU's almindelige arbejdsformer (lovgivning og programmer). Metoden er udviklet for at løse fælles problemer på områder, hvor det kan være vanskeligt at lave fælles regler, fordi der er meget store nationale forskelle. Metoden bruges f.eks. inden for beskæftigelsesområdet og social- og uddannelsesområdet.

Den åbne koordinationsmetode indebærer, at Rådet kan vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne, udbrede god praksis og opnå større konvergens, uden at dette medfører en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning.

Den åbne koordinationsmetode kaldes også for Lissabon-metoden fordi metoden blev 'navngivet' for første gang ved et topmøde i Lissabon i 2000.

Metoden omfatter:

  • fastsættelse af retningslinjer for EU kombineret med specifikke tidsplaner for arbejdet med at nå de mål, medlemsstaterne sætter sig på kort, mellemlang og lang sigt; 
  • hvor det er relevant, opstilles kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarks, som er skræddersyet til de forskellige medlemsstaters og sektorers behov, og som kan anvendes til at sammenligne god praksis; 
  • omsætning af disse europæiske retningslinjer til nationale og regionale politikker gennem fastsættelse af specifikke mål og vedtagelse af foranstaltninger, der tager hensyn til nationale og regionale forskelle; 
  • periodisk overvågning, evaluering og peer-review, der tilrettelægges som gensidige læreprocesser.

Mere information


Sidst opdateret: 14-01-2011  - Birgitte Mårup