Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenHvad er EU?EU-institutioner › Ministerrådet

Hvad er EU?

Hvis du vil vide mere

Se spørgsmål og svar om Ministerrådet

Se video-optagelser fra Ministerrådets møder

Se dokumenter fra Ministerrådet

Link til Ministerrådets hjemmeside

Læs mere om Ministerrådet i EU-Oplysningens faktablad

Læs mere om Rådet


Ministerrådet

Ministerrådet (Rådet)

Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte for "Ministerrådet" eller blot "Rådet". Rådet er sammen med Europa-Parlamentet de lovgivende institutioner i EU.

Når man siger, at medlemslandenes ministre mødes i Rådet, betyder det ikke, at alle ministrene mødes på én gang. Hvis emnet er miljø, stiller landene med miljøministeren, og hvis emnet er landbrug, stiller landene med landbrugsministeren og så videre. Man kan altså tale om forskellige rådsformationer, som der i alt er ti af.

De fire vigtigste rådsformationer er i dag Rådet for Almindelige anliggender, Udenrigsanliggender, Økonomi og finans samt Landbrug og fiskeri. Disse råd mødes cirka én gang om måneden, hvor de øvrige råd mødes 3-4 gange pr. halvår.

Rådssammensætninger

  • Almindelige anliggender.
  • Udenrigsanliggender.
  • Økonomi og finans.
  • Retlige og indre anliggender.
  • Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik.
  • Konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet).
  • Transport, telekommunikation og energi.
  • Landbrug og fiskeri.
  • Miljø.
  • Uddannelse, ungdom, kultur og sport.

Når Rådet træffer beslutninger

Stort set alle beslutninger i Rådet træffes efter enstemmighed eller med kvalificeret flertal, men uanset hvilken afstemningsmetode, traktaten foreskriver, er det almindeligt, at Rådet søger konsensus, det vil sige enighed i alle sager.

Enstemmighed betyder, at et forslag kan forkastes, hvis blot et enkelt land stemmer nej. Med andre ord har alle landene vetoret. Kvalificeret flertal betyder, at medlemslandene er tildelt forskellige stemmevægte, og at et medlemsland kan blive nødt til at acceptere, at der vedtages beslutninger, som det ikke har stemt for.

Offentlige møder

Rådet er ofte blevet kritiseret for at være for lukket for offentligheden. Med Rådets forretningsorden fra marts 2004 er Rådet blevet mere åbent. På Det Europæiske Råds møde i juni 2006 besluttede stats- og regeringscheferne, at Rådets forhandlinger skal være offentlige når de vedrører sager, der vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure. Møderne i Rådet gøres offentlige via video-optagelser, som kan ses på internettet. Du kan finde video-optagelser fra Rådets møder og følge møderne live på Rådets hjemmeside Rådets hjemmeside.

Det oprindelige forslag, kompromisforslag samt evt. erklæringer, som er kommet ud af forhandlingerne, er offentlige. Der findes dog stadig mange møder i rådsregi, som ikke er offentlige.

COREPER og arbejdsgrupper

COREPER (Comité des Représentants Permanents) og arbejdsgrupperne har som hovedopgave at forbedrede rådsmøderne for landenes ministre.

COREPER er den franske forkortelse for De Faste Repræsentanters Komité. Komitéen består af medlemslandenes EU-ambassadører. COREPER er delt op i COREPER I (de faste repræsentanters stedfortrædere) og COREPER II (de faste repræsentanter i form af EU landenes ambassadører). COREPER I tager sig af de tekniske områder som eksempelvis det indre marked, hvorimod sidstnævnte beskæftiger sig med institutionelle spørgsmål og generelle EU-spørgsmål.

På et lavere administrativt niveau findes der cirka 250-300 arbejdsgrupper, der består af embedsmænd fra centraladministrationerne i medlemslandene (f.eks. en embedsmand fra Miljøstyrelsen) og/eller embedsmænd fra landenes faste repræsentationer i Bruxelles.

Vil du vide mere?


Sidst opdateret: 22-09-2010  - Martin Jørgensen