Hvilken procedure, der anvendes, afhænger af hvilket område, lovgivningen omhandler, og det er fastlagt i EU’s traktater. For alle lovgivningsprocedurerne gælder, at det som hovedregel er Kommissionen, der fremsætter forslag til lovgivning. Den vigtigste forskel mellem EU’s forskellige lovgivningsprocedurer er, hvilken rolle Europa-Parlamentet har i processen.
Ud over den almindelige lovgivningsprocedure findes nogle særlige lovgivningsprocedurer. Forskellen på disse procedurer er først og fremmest knyttet til, hvilken rolle Europa-Parlamentet spiller i lovgivningsprocessen. Afhængig af procedure spænder Europa-Parlamentets rolle lige fra høringsberettiget part til medlovgiver på lige fod som Ministerrådet.
Du kan læse mere om den almindelige lovgivningsprocedure på linket nedenfor. Ønsker du uddybende oplysninger kan du klikke på de forskellige links i ”Hvis du vil vide mere” boksen, som du finder i venstre side af menuen.
-
Den almindelige lovgivningsprocedure
Den almindelige lovgivningsprocedure er den vigtigste beslutningsprocedure i EU. Proceduren anvendes på godt og vel tre fjerdedele af alle EU’s politikområder, f.eks. miljø, forbrugerbeskyttelse, indre marked, transport og politi- og strafferet. Den almindelige lovgivningsprocedure blev indført i 1993 og hed dengang den fælles beslutningsprocedure.
-
Særlige lovgivningsprocedurer
Ved siden af den almindelige lovgivningsprocedure findes der to andre centrale procedurer: Høringsproceduren og proceduren for samstemmende udtalelse. Kommissionen har også mulighed for at vedtage regler – de såkaldte gennemførelsesforanstaltninger eller komitologiretsakter.
Sidst opdateret: 28-03-2012