Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderUdlændingelovgivning, retsforbehold og EU's regler for fri bevægelighed › Opholdsret

Temasider

Opholdsret

EU’s regler  om opholdsret går langt tilbage

Siden EF-samarbejdets første år, har der været fælles regler for, hvornår borgere fra et medlemsland, har ret til at opholde sig i et andet. De grundlæggende regler stod i den første EF-traktat fra 1957, og er løbende blevet suppleret af lovgivning, vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Reglerne gav dog til at begynde med, kun de berørte personer begrænsede rettigheder.

Allerede inden Danmark blev medlem af EU (dengang EF) var der enighed om, at medlemslandene skulle tildele vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer tilnærmelsesvis samme rettigheder som indenlandske statsborgere. De overordnede målsætninger er herefter langsomt blevet gennemført som lovgivning. Det er sket i en stribe direktiver og forordninger, der har præciseret og udbygget, i takt med at konkrete sager om anvendelse af EU-reglerne er blevet forelagt EU-Domstolen.


Opholdsdirektivet

I 2001 var reglerne for opholdsrettigheder fordelt på ni direktiver og to forordninger, og på den baggrund fremsatte Kommissionen forslag til direktivet om fri bevægelighed og opholdsret for unionsborgere og deres familiemedlemmer. Målet med direktivet var først og fremmest at gøre reglerne mere klare, men også i mindre grad at styrke borgernes rettigheder. Direktivet blev vedtaget i 2004, og det var på baggrund af disse regler, at bl.a. Metock-sagen blev afgjort.