Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderStyrket økonomisk styring (six-pack) › Europluspagt/konkurren...

Temasider

Hvis du vil vide mere

Under Europluspagten skal deltagerlandene indmelde nationale tiltag til opfyldelse af pagtens målsætninger. 

Det sker under den overordnede samordnings-ramme for den økonomiske politik kaldet det Europæiske Semester.

Europluspagt/konkurrenceevnepagt

Europluspagt/konkurrenceevnepagt

På EU-topmødet den 24.-25. marts 2011 blev den såkaldte europluspagt formelt vedtaget. Navnet symboliserer den ekstra indsats, som deltagerlandene påtager sig, samt at pagten også er åben for medlemslande uden for euroområdet. 

Pagten - der udspringer af et tidligere fransk/tysk forslag til en konkurrenceevnepagt - omhandler tiltag til sikring af konkurrenceevnen og større koordination af den økonomiske politik i deltagerlandene. Pagten er en politisk aftale mellem de deltagende landes stats- og regeringschefer - og har altså ikke en juridisk bindende karakter.

Aftalen blev blev i første omgang indgået mellem de 17 eurolandes stats- og regeringschefer på et særligt eurotopmøde den 11. marts 2011, men pagten blev samtidig åbnet op for deltagelse fra EU-lande, der ikke har indført euroen.

Pagten blev formelt vedtaget på EU-topmødet den 24.-25. marts 2011, hvor Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien valgte at tilslutte sig pagten. Pagten vil dog fortsat være åben for deltagelse fra de resterende EU-lande: Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. 

Hvad går pagten ud på?

Formålet med pagten er at sikre et holdbart løft i deltagerlandenes konkurrenceevne, så en stærkere økonomisk konvergens kan opnås, hvorved en hurtigere og mere holdbar vækst kan realiseres. Pagten opererer med fire overordnede mål, hvor de deltagende lande forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at arbejde hen imod de overordnede mål.

Overordnede mål 

  • Fremme konkurrenceevnen
  • Fremme beskæftigelsen
  • Bidrage yderligere til holdbare offentlige finanser
  • Styrke den finansielle stabilitet.

De enkelte deltagende landes forpligtigelser og tiltag skal så indarbejdes i de nationale reformprogrammer samt stabilitets- og konvergensprogrammer under det Europæiske Semester.
Det gælder dog, at hvis et land kan påvise, at handling ikke er nødvendigt på et eller flere områder, skal der ikke indarbejdes foranstaltninger. 

Instrumenter

De deltagende medlemslande vælger selv de specifikke politiktiltag til opfyldelse af de overordnede mål, men pagten identificerer et sæt af mulige foranstaltninger og fokusområder.

Fremme konkurrenceevnen:

  • Foranstaltninger til at sikre en omkostningsudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten (mulige tiltag).
  • Foranstaltninger til at øge produktiviteten (mulige tiltag).

Fremskridtene vil blive vurderet på grundlag af løn- og produktivitetsudviklingen og behovet for tilpasning af konkurrenceevnen.

Fremme beskæftigelsen:

  • Arbejdsmarkedsreformer for at fremme "flexicurity", begrænse sort arbejde og øge erhvervsfrekvensen.
  • Livslang læring.
  • Skattereformer.

Fremskridtene vil blive vurderet på grundlag af udviklingen i langtidsarbejdsløsheden, ungdomsarbejdsløsheden og erhvervsfrekvensen.

Fremme holdbare offentlige finanser:

- Holdbare pensioner, sundhedpleje og offentlige ydelser.

  • Tilpasning af pensionssystemer til den nationale demografiske situation.
  • Begrænsning af førtidspensionsordninger og anvendelse af målrettede incitamenter til at ansætte ældre arbejdstagere.

- Nationale finanspolitiske regler.

  • Omsætte EU's finanspolitiske regler fra Stabilitets- og Vækstpagten til national lovgivning, hvor den nøjagtige udformning af reglen vil blive besluttet af det enkelte land, der dog bør sikre finanspolitisk disciplin på både nationalt og regionalt plan.

Vurderingen vil ske på baggrund af et såkaldt holbarhedsgab, hvor holdbarheden af medlemslandenes gældsniveauer vurderes i forhold til de aktuelle politikker, især pensionsordninger, sundhedspleje og sociale ydelser samt hensyn til de demografiske faktorer.

Styrke den finanspolitiske stabilitet:

  • Indførsel af national lovgivning vedrørende bankafvikling under fuld overholdelse af gældende EU-ret.
  • Gennemførelse af strenge stresstest af banker koordineret på EU-plan.

Vurderingen vil omfatte omfanget af den private gæld i banker, husholdninger og ikke-finansielle virksomheder.

Overvågning 

Medlemslandenes opfyldelse af de overordnede mål vil blive overvåget af stats- og regeringscheferne på baggrund af de nævnte indikatorer samt vurderinger fra Europa-Kommissionen. Stats- og regeringscheferne vil derfor årligt vurdere landenes fremskridt mht. opfyldelse af de overordnede mål på baggrund af input fra Europa-Kommissionen.

Baggrund for pagten

Netop forskelle i eurolandenes konkurrenceevne er fra forskellig hold blevet identificeret som en kilde til spændinger i eurosamarbejdet, da en fælles valuta jo ikke giver mulighed for at afspejle det enkelte eurolands eventuelle lavere konkurrenceevne i valutakursen. Det faktum er bl.a. blevet fremført som én af begrundelserne for de gældskriser, der er blevet set i Grækenland og Irland.

Pagten skal derfor også ses i sammenhæng med den lange række af tiltag, der skal styrke den økonomiske styring i EU samt øge koordineringen af de økonomiske politikker. Her tænkes bl.a. på det såkaldte Europæiske Semester, arbejdet i taskforcen af finansministre samt Europa-Kommissionens forslagpakke til styrket økonomisk styring.

Hvordan stiller det Danmark?

Danmark deltager jo som bekendt ikke i eurosamarbejdet, men har valgt at deltage i pagten. 

Den endelige beslutning om dansk deltagelse i europagten blev truffet på et møde i Folketingets Europaudvalg den 22. marts 2011. I Finansministeriets notat beskrives regeringens holdning og argumentation bag en dansk deltagelse i pagten.

"De overordnede mål i pagten afspejler overordnet danske hensyn og prioriteter, og det vurderes på den baggrund at være i Danmarks interesse at tilslutte sig pagten, med henblik på at spille en aktiv dansk rolle i Europa i drøftelsen af økonomisk politik i EU."

"Regeringen noterer sig, og lægger vægt på pagtens metode, hvor de fælles mål er af en overordnet karakter, og hvor det enkelte lands regering selv har ansvaret for at fastlægge sin nationale økonomiske politik for at opnå de fælles mål. Der lægges således vægt på, at pagten respekterer nærhedsprincippet ved at de i pagten nævnte tiltag er ikke-bindende og ikke er præskriptive i forhold til de præcise midler.

Regeringen noterer sig, og lægger vægt på, at pagten er i overensstemmelse med og bygger videre på det eksisterende EU-samarbejde, der understøtter vækst og beskæftigelse. Det gælder især EU27-samarbejdet om det indre marked, som bør udbygges yderligere. Pagten skal således bidrage til at styrke det eksisterende samarbejde inden for traktaten, men øge den politiske forpligtelse på stats- og regeringschefniveau til at de enkelte lande gennemfører de nødvendige reformer.

Regeringen noterer sig, og lægger vægt på, at pagten respekterer nationale arbejdsmarkedsmodeller samt arbejdsmarkedets parters ret til at forhandle kollektive overenskomster.

Regeringen finder det afgørende, at konkurrenceevnepagten respekterer det danske euroforbehold".

Europaudvalget har suppleret beslutningen om deltagelse i europagten med vedtagelse af en egentlig beretning om Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten. Her opregnes en række forudsætninger for udvalgets støtte til dansk tilslutning til pagten.

Danmarks deltagelse i europagten har bragt spørgsmålet om det danske euroforbehold i spil. Justitsministeriet har derfor vurderet, hvorvidt en dansk deltagelse i europagten strider mod det danske euroforbehold.

Justitsministeriets konklusion om euroforbeholdets betydning for dansk tilslutning til europagten er følgende:

"Allerede fordi pagten ikke er retligt bindende, vil deltagelse i pagten ikke stride mod det danske euroforbehold. De rettigheder og pligter for Danmark, som er fastlagt i traktaterne og de dertilhørende protokoller kan ikke fraviges blot ved en politisk aftale, som f.eks. konkurrenceevnepagten".

Pagten var også genstand for debat i forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens forelæggelse af EU-topmødet den 24.-25. marts 2011 (hvor pagten formelt skulle vedtages) for Europaudvalget den 23. marts. Senere samme dag var pagten genstand for en forespørgselsdebat med finansminister Claus Hjort Frederiksen i Folketingssalen.

Klik på billedet for at afspilleKlik på billedet for at afspille

Forelæggelse af EU-topmødet for Europaudvalget

 Forespørgselsdebat i Folketingssalen

Baggrund 

Europagten udspringer af et fransk/tysk forslag til en konkurrenceevnepagt, der blev fremlagt op til et EU-topmøde den 4. februar 2011. Forslaget kom til at dominere topmødet og var genstand for indgående drøftelser, hvorfor et nyt afgørende eurotopmøde blev programsat til den 11. marts 2011.

EU's stats- og regeringschefer blev på EU-topmødet den 4. februar enige om, at EU's såkaldte faste formand, Herman Van Rompuy, skulle forhøre sig hos de enkelte eurolande om holdningen og udformningen af det oprindelige fransk/tyske forslag til en konkurrenceevnepagt, så den videre vej frem kunne ske i overensstemmelse med traktaten.

Konkret erklærede stats- og regeringscheferne fra euroområdet og EU's institutioner på EU-topmødet den 4. februar 2011, at:

"På grundlag af den nye ramme for økonomisk styring vil stats- og regeringscheferne tage yderligere skridt til at opnå en ny kvalitet i koordineringen af den økonomiske politik i euroområdet med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og derigennem nå frem til en højere grad af konvergens uden at underminere det indre marked. Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, vil blive indbudt til at deltage i denne koordinering. Formanden for Det Europæiske Råd vil foretage konsultationer med stats- og regeringscheferne i medlemsstaterne i euroområdet og rapportere tilbage med henblik på at finde konkrete veje fremad i overensstemmelse med traktaten. I den forbindelse vil han arbejde tæt sammen med formanden for Kommissionen. Han vil sikre, at stats- og regeringscheferne i interesserede medlemsstater uden for euroområdet inddrages behørigt i processen".

Et nyt udkast til en europagt/konkurrenceevnepagt blev efterfølgende udarbejdet af EU's faste formand, Herman Van Rompuy, og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og fremlagt for eurolandenes embedsmænd på et møde den 28. februar 2011.

Eurotopmøde den 11. marts 2011

Med udgangspunkt i det oprindelige forslag til en konkurrenceevnepagt fra Frankrig og Tyskland, og med baggrund i konsultationerne med medlemslandene, blev det reviderede forslag under titlen "En pagt for euroen" fremsat af EU's faste formand Rompuy og Europa-Kommissionens formand Barroso på topmødet. Eurolandenes stats- og regeringschefer blev på mødet enige om europagten.

I stats- og regeringschefernes konklusioner fra eurotopmødet er den vedtagne formulering af europagten gengivet.

Spørgsmål

Yderligere information


Sidst opdateret: 15-04-2011  - Martin Jørgensen