Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderFire forbehold › Baggrund

Baggrund

Vidste du?

... at ifølge regeringsgrundlaget fra november 2007 ønsker regeringen, at vælgerne ved en folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene. Der vil være tale om den syvende folkeafstemning om Danmarks forhold til Europa. Læs mere om de første seks afstemninger her 

Dokumentation

Klik her for at se den fulde ordlyd af centrale kilder om Danmark og EU:

 

 

Læs om de danske EU-forbehold


Baggrund

Stemmeseddel

Når regeringslederne har opnået enighed om en traktat i EU, skal de enkelte medlemslande godkende traktaten, før den træder i kraft. Forbeholdene opstod, da Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen i 1992.

I Danmark kræver grundlovens § 20, at der holdes folkeafstemning, før Danmark tiltræder en traktat, der indebærer afgivelse af national selvbestemmelsesret. Læs mere om grundloven og EU her.

Justitsministeriet vurderede i 1992, at Maastricht-traktaten indebar afgivelse af beføjelser, som ifølge grundloven tilkommer danske myndigheder. Der var med andre ord tale om suverænitetsafgivelse. Der var ikke det krævede flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer for Danmarks godkendelse af Maastricht-traktaten. Derfor skulle der holdes folkeafstemning. Ved afstemningen den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Du finder Maastricht-traktaten i sin fulde ordlyd her.

Syv af Folketingets otte partier blev herpå enige om det nationale kompromis i oktober 1992. De syv partier var Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Det nationale kompromis er en aftale mellem partierne om tilslutning til Maastricht-traktaten under forudsætning af, at Danmark holder sig uden for samarbejdet om unionsbogerskab, euro, forsvar samt dele af retlige og indre anliggender. Du finder aftalen om det nationale kompromis herKompromiset dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de øvrige EU-lande. 

På topmødet i Edinburgh i december 1992 nåede EU-landene til enighed om Edinburgh-afgørelsen. I Edinburg-afgørelsen anerkender de øvrige medlemslande Danmarks fire forbehold. Traktaten blev sendt til ny dansk folkeafstemning den 18. maj 1993. Her stemte et flertal ja til, at Danmark tilsluttede sig Maastricht-traktaten på baggrund af Edinburgh-afgørelsen. Maastricht-traktaten trådte herefter i kraft i EU den 1. november 1993. Du finder Edinburgh-afgørelsen i sin fulde ordlyd her.

Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indebar ændringer på nogle af de områder, hvor Danmark har forbehold. Der blev derfor i tilknytning til Amsterdam-traktaten vedtaget en protokol om Danmarks stilling i forhold til EU. Protokollen præciserer de fire forbehold i lyset af det europæiske samarbejdes udvikling. Du kan læse præciseringerne i Amsterdam protokolteksten her.

Der har ikke været behov for at præcisere de danske forbehold i forbindelse med Nice-traktaten.

Lissabontraktaten har primært konsekvenser for det retlige forbehold. Den danske regering har forhandlet sig frem til de øvrige medlemslandes accept af, at Danmark kan ændre sit forbehold til en tilvalgsmodel svarende til den, Storbritannien og Irland har på retsområdet. Modellen indebærer stillingtagen til retssamarbejdet fra sag til sag og vil kræve en folkeafstemning i Danmark.