N.B: EU's reaktion på den finansielle og efterfølgende økonomiske krise har efter genopretningsplanen været fokuseret mod konsoldering af de offentlige finanser og strukturreformer, hvilket bl.a. har resulteret i vedtagelse af EU's vækststrategi, Europa 2020, samt en række tiltag under den fælles overordnede titel "styrket økonomisk styring".
Beskrivelsen nedenfor repræsenterer derfor en historisk beskrivelse af EU's umiddelbare tiltag i lyset af den finansielle og økonomiske krise.
Kommissionens genopretningsplan
Det overordnede udgangspunkt for EU's kamp mod den finansielle og økonomiske krise er den såkaldte europæiske økonomiske genopretningsplan.
Europa-Kommissionen præsenterede genopretningplanen den 26. november 2008 og planen blev godkendt af EU's stats- og regeringschefer på EU-topmødet den 11.-12. december 2008.
Kommissionens plan er en vækststimulerende pakke på i alt 200 mia. euro, hvilket svarer til 1,5 procent af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP). Størstedelen af vækststimuleringen skal iværksættes umiddelbart på nationalt plan over medlemslandenes offentlige budgetter - 170 mia. euro eller ca. 1,2 pct. af EU's samlede BNP. De resterende 30 mia. euro skal udgøres af EU-støtte.
Pakken er organiseret omkring to dele, hvor den første indeholder kortsigtede tiltag til stimulering af efterspørgslen, sikring af job samt genopretning af forbrugertilliden. Den anden del omfatter såkaldte "smarte investeringer", der skal skabe højere vækst og bæredygtig velstandsfremgang på længere sigt.
| 17. september 2009 |
| Stats- og regeringscheferne mødtes på foranledning af det svenske EU-formandskab til et ekstraordinært EU-topmøde, hvor den økonomiske krise og forberedelsen af EU's position op til G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september var på dagsordenen. |
| 18.-19. juni 2009 |
|
På EU-topmødet i juni var spørgsmålet om regulering af de finansielle markeder og et finansielt tilsyn på dagsordenen. Drøftelserne ledte til enighed om en ny struktur for finansielt tilsyn i EU baseret på Kommissionens meddelelse fra den 27. maj om et Finansielt tilsyn i Europa. Kommissionens meddelelse foreslår et finansielt tilsynssystem baseret på to strenge:
Stats- og regeringscheferne var dog enige om at præcisere, at det i sidste ende kun skal være de nationale tilsynsmyndigheder, der kan kræve tiltag med statsfinansielle konsekvenser for medlemslandene. Egentlige forslag til retsakter til gennemførelse af den nye tilsynsstruktur vil blive fremsat i løbet af efteråret. |
| 2. april 2009 |
|
EU's store medlemslande - Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Spanien og Nederlandene samt Europa-Kommissionens formand og det tjekkiske EU-formandskab deltog i G20-topmødet den 2. april 2009 i London. |
| 19.-20. marts 2009 |
| EU's stats- og regeringschefer mødtes til EU-topmøde i Bruxelles, hvor den økonomiske og finansielle krise stod øverst på dagsordenen. EU-topmødet blev samtidigt anvendt til at forberede en fælles EU-position til det globale G20-møde, der afholdes den 2. april i London. |
| 1. marts 2009 |
| Stats- og regeringscheferne mødtes på foranledning af det tjekkiske EU-formandskab til et ekstraordinært EU-topmøde, hvor den økonomiske krise og gennemførelsen af Europa-Kommissionens genopretningsplan var på dagsordenen. |
| 22. februar 2009 |
|
EU's store medlemslande - Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Spanien og Nederlandene samt formanden for eurogruppen, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og det tjekkiske EU-formandskab mødes i Berlin den 22. februar 2009 for at forberede G20-topmødet den 2. april 2009 i London. |
| 11.-12. december 2008 |
| EU's stats- og regeringschefer godkender på EU-topmødet Europa-Kommissionens genopretningsplan til ca. 1,5 pct. af EU's BNP. |
| 2. december 2008 |
| EU's økonomi- og finansministre behandlede på et rådsmøde den 2. december 2008 den finansielle krise og Kommissionens vækstpakke. Der blev vedtaget konklusioner som skal danne grundlag for stats- og regeringschefernes drøftelser på EU-topmødet den 11.-12. december 2008. |
| 15. november 2008 |
| Den såkaldte G20-gruppe mødtes til et globalt topmøde i Washington, hvor der blev opnået enighed om fem fælles principper for en reform af det finansielle marked, så en fremtidig global finansiel krise kan undgås. Principperne omhandler bl.a. større gennemsigtighed af det finansielle marked samt internationalt samarbejde om reformering af de internationale finansielle institutioner. Der blev også opnået enighed om at mødes igen i april 2009. |
| 7. november 2008 |
| Den 7. november 2008 blev der på det franske EU-formandskabs foranledning afholdt et uformelt ekstraordinært møde for EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles. Mødet skulle koordinere EU's tilgang til det globale G20-topmøde i Washington den 15. november 2008. |
| 15.-16. oktober 2008 |
| På EU-topmødet den 15.-16. oktober 2008 dominerede den finansielle krise dagsordenen for EU's stats- og regeringschefer.
Medlemslande kunne på topmødet støtte den handlingsplan, som de 15 eurolandes stats- og regeringschefer vedtog på krisetopmødet i Paris den 12. oktober 2008. Der var endvidere bred opbakning til en styrkelse af tilsynet med de finansielle institutioner, herunder en bedre koordinering mellem medlemslandenes tilsynsmyndigheder. Stats- og regeringscheferne blev også enige om at oprette en finansiel krisestab, hvis opgave det bliver at udveksle informationer og koordinere handlingsplaner. Staben kan også bistå med rådgivning af medlemslandene, hvis det ønskes. |
| 12. oktober 2008 |
| Euroområdets stats- og regeringschefer blev på et møde i Paris den 12. oktober 2008 enige om et sæt principper, der skal være gældende for medlemslandenes nationale krisepakker. Formålet er at genskabe likviditeten i det finansielle system, tilføre bankerne tilstrækkelig kapital samt sikre indskydernes midler. Principperne er bl.a. inspireret af Storbritanniens støttepakke for den finansielle sektor.
Eurolandenes stats- og regeringscheferne blev enige om en koordineret tilgang, hvis formål det er at:
|
| 7. oktober 2008 |
| Den finansielle krise blev også diskuteret på rådsmødet for EU's økonomi- og finansministre den 7. oktober 2008. |
Nationale tiltag
En række medlemslande, både inden og uden for euroområdet, har vedtaget nationale krise- og støttepakker. Irland var det første EU-land, der den 30. september 2008 vedtog en støtteplan for den finansielle sektor.
Fra dansk side vedtog Folketinget den 10. oktober 2008 lovforslaget om finansiel stabilitet til støtte for den danske banksektor. Den 3. februar 2009 vedtog Folketinget lovforslaget om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
Statsstøtte
Fra Kommissionens side har man forsøgt at imødekomme de nationale tiltag ved at anlægge en fleksibel holdning til bl.a. statsstøttereglerne. Her har Kommissionen henvist til EF-traktatens artikel 87, stk. 3b, hvorunder støtte til afhjælpning kan accepteres, hvis der er tale om en alvorlig forstyrrelse af medlemslandets økonomi. Støtten må dog fortsat ikke være konkurrenceforvridende, og den skal være af en begrænset varighed.
Udsatte sektorer
Den 25. februar 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse rettet mod bilindustrien i EU. I meddelelsen forsøger Kommissionen at støtte sektorens kamp mod de negative effekter af krisen og opretholde konkurrenceevnen på længere sigt.
Meddelelsen indeholder forskellige forslag til forbedre kreditadgangen, afklare reglerne om statsstøtte under de nuværende omstændigheder, fremme efterspørgslen efter nye biler gennem koordinerede nationale tiltag, minimere de sociale omkostninger samt opretholde en kvalificeret arbejdsstyrke i bilindustrien.
Offentlige finanser
En tilsvarende fleksibel tilgang er anlagt i forhold til reglerne for de offentlige finanser indeholdt i den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, hvorunder det offentlige budgetunderskud ikke må overstige tre procent af medlemslandets bruttonationalprodukt. Her har Kommissionen fastslået, at den nuværende situation kan karakteriseres som "exceptionel", hvilket er ensbetydende med, at midlertidige overskridelser af treprocentskriteriet kan tillades. Ved exceptionelle omstændigheder forstås i forbindelse med Stabilitets- og Vækstpagten "en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser" eller "et alvorligt økonomisk tilbageslag" (Rådets forordning 1467/97).
Baggrund
Den finansielle krise tog sit udgangspunkt i USA, hvor risikobetonede lån til husejere, de såkaldte subprime-lån, begyndte at give store tab pga. husejernes manglende betalingsevne. Udstederne af subprime-lånene havde ofte selv lånt store beløb hos andre finansielle institutioner. Subprime-lånene dannede basis for forskellige finansielle instrumenter med en høj rente, der blev solgt videre og handlet blandt de finansielle institutioner.
På denne måde kunne den manglende betalingsevne hos husejerne få en omfattende negativ effekt i hele det finansielle institutionelle system i USA. I takt med at de finansielle institutioner inkasserede store tab på deres subprime-lån eller afledte finansielle instrumenter af subprime-lån, så blev der mangel på likviditet, hvilket gjorde bankerne yderligere restriktive med hensyn til at udlåne midler til andre banker. Kombineret hermed faldt aktiekurserne kraftigt, hvilket yderligere begrænsede kapitaltilførelsen til det finansielle system.
Krisen spredte sig til Europa, da også europæiske banker og finansielle institutioner havde aktiver baseret på subprime-lånene.
Yderligere information
Sidst opdateret: 26-01-2010 - Martin Jørgensen