Deltagelse i den fælles valuta, euroen, betyder, at den førte finanspolitik i medlemslandene, og specielt udviklingen i det offentlige budgetunderskud og gældsniveau, får betydning for de øvrige eurolande. Mens pengepolitikken i eurosamarbejdet varetages af Den Europæiske Centralbank, er finanspolitikken stadig et nationalt anliggende.
|
Overordnet skal Stabilitets- og Vækstpagten sikre, at medlemslandene opererer med sunde og holdbare offentlige finanser. Det er den offentlige budgetsaldo og offentlige bruttogæld, der anvendes som mål for udviklingen i de offentlige finanser. Medlemslandene skal derfor på mellemlangt sigt sikre, at den offentlige budgetsaldo er tæt på balance eller i overskud. Hvis et medlemslands budgetunderskud modsat overskrider en grænse på tre pct. af bruttonationalproduktet (BNP), kan der indledes en særlig procedure mod medlemslandet med det formål at sikre, at det offentlige budgetunderskud bringes under referenceværdien på tre pct. af BNP. I yderste instans vil et euroland kunne idømmes økonomiske sanktioner ved vedvarende overskridelse af referenceværdien for det offentlige budgetunderskud. |
Ved udformningen af Maastricht-traktaten i 1992, der indførte det traktatmæssige grundlag for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en), var det således vigtigt at få fastlagt nogle overordnede rammer for medlemslandenes finanspolitiske dispositioner. Siden anden fase af ØMU’en, der trådte i kraft den 1. januar 1994, har medlemslandene skulle bestræbe sig på at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Fra 1. januar 1999, hvor tredje fase af ØMU’en trådte i kraft, skal medlemslandene helt undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.
Som en yderligere foranstaltning til at sikre en fortsat budgetdisciplin i medlemslandene, også efter optagelse i eurosamarbejdet, blev Stabilitets- og Vækstpagten vedtaget i Amsterdam den 17. juni 1997. Pagten skulle sikre en opstramning af traktatens bestemmelser samt klarlægge de proceduremæssige bestemmelser. Målet var at gøre budgetdisciplin til en permanent del af ØMU-samarbejdet. Stabilitets- og Vækstpagten trådte i kraft ved overgangen til tredje fase af ØMU’en den 1. januar 1999.
|
Funktion |
Indhold |
|
Reform |
Procedure |
| Svar på udvalgsspørgsmål Svar på Europaudvalgets spørgsmål om Stabilitets- og Vækstpagten |
Status over underskudsproceduren |
| Underskudsprocedure mod Danmark Danmark er for første gang under proceduren for lande med for store offentlige underskud - læs mere om proceduren | Hvordan hænger det sammen? Konvergensprogram, Stabilitets- og Vækstpagt, Maastricht-kriterier - læs om sammenhængen |
| Nye tiltag Den såkaldte "six-pack" af seks forslag til såkaldt styrket økonomisk styring blev vedtaget den 8. november 2011. To af retsakterne omhandler ændring af de to forordninger under stabilitets- og vækstpagten | |
Sidst opdateret: 16-06-2010 - Martin Jørgensen