Det danske forbehold
Danmark var ikke blandt de medlemslande, der deltog i opstarten af eurosamarbejdet - den såkaldte tredje fase af ØMU'en. Årsagen var ikke manglende konvergens i den danske økonomi, men de danske forbehold.
Blandt de fire forbehold, der blev forhandlet på plads med Edinburgh-afgørelsen i december 1992, er forbeholdet over for dansk deltagelse i tredje fase af ØMU'en.
Folkeafstemningen
For at kunne deltage i eurosamarbejdet, var det derfor nødvendigt at afholde en folkeafstemning om dansk deltagelse i den fælles valuta. (Læs om reglerne for afholdelse af folkeafstemninger).
Den 28. september 2000 blev der derfor afholdt folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta (L 288, folketingsåret 1999/2000).
Justitsministeriet vurderede i dets notat den 25. april 2000, at Danmarks deltagelse i tredje fase i ØMU'en ville indebære suverænitetsafgivelse for Danmark på følgende punkter:
• EF-traktatens artikel 110, (nuværende TEUF artikel 132) hvorefter Den Europæiske Centralbank kan udstede forordninger, der gælder umiddelbart i alle eurolandene. Disse forordninger kan banken udstede i det omfang, den finder det nødvendigt for at varetage sine opgaver.
• EF-traktatens artikel 111, stk. 3, (nuværende TEUF artikel 219) der giver fællesskabet beføjelser til at indgå internationale aftaler om valutakursordninger eller monetær politik på vegne af de lande, der deltager i tredje fase af ØMU’en.
Valgdeltagelsen var på 87,6 %. 46,8 % stemte ja, mens 53,2 % stemte nej. Lovforslaget blev dermed forkastet, og Danmark indførte ikke euroen som valuta den 1. januar 2002.
Yderligere information
- Ekspertrapporter
- Illustration af danske euromønter
- Materiale fra folkeafstemningen
- EU-folkeafstemninger
Sidst opdateret: 14-01-2010 - Martin Jørgensen