Udgangspunktet for forhandlingerne er en række forslag til en reform af EU's landbrugspolitik, som Kommissionen fremsatte i oktober 2011.

"En ny kontrakt mellem Europa og landmænd", sådan lød overskriften, da EU's landbrugskommissær, Dacian Ciolos, præsenterede sit udkast til landbrugsreformen i oktober 2011. Med denne vending ønsker Kommissionen at fokusere på, hvilke fordele den almindelige borger i EU har af landbrugspolitikken. Kommissionen fremhæver særligt, at reformen vil gøre europæisk landbrug mere miljø- og klimavenligt. Det skal ske gennem tre "grønne krav", som landbrug skal leve op til for at få fuldt udbytte af landbrugsstøtten.

Kommissionen foreslår desuden følgende: 

• Der indføres et stærkere sikkerhedsnet for akutte kriser på fødevaremarkedet.
• For at øge konkurrenceevnen blandt europæiske landbrug skal budgettet til landbrugsforskning og innovation fordobles.
• Der skal indsættes et loft for, hvor meget hvert enkelt landbrug maks. kan få i direkte støtte. Kommissionen foreslår et loft på 300.000 euro, svarende til 2,2 millioner danske kroner.
• Pengene til direkte landbrugsstøtte skal fordeles mere lige mellem EU’s nye og gamle medlemslande.
• Det kniber med at tiltrække unge til landbrugssektoren. Én ud af tre landmænd i EU er 65 år eller ældre. Landmænd under 40 år skal derfor modtage mere i støtte i opstartsfasen. 

Forhandlinger under dansk formandskab

Når Danmark overtager EU-formandskabet 1. januar 2012, vil reformen af den fælles landbrugspolitik være under forhandling. EU har nu 27 medlemslande, og Europa-Parlamentet skal for første gang stemme for reformen før, at den kan vedtages. Det står i Lissabon-traktaten fra 2009.

Der er et hav af interesser på spil i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet. Selvom forslaget fra Kommissionen viser et signal om, hvilken retning reformen vil gå, er der derfor langt til mål.

Hvad vil medlemslandene?

To centrale konkliftlinjer opdeler landene i Ministerrådet. Ønsker man en stærk landbrugspolitik eller en gradvis afvikling af landbrugsstøtten? Og mener man, at landbrug i nye og gamle medlemsstater skal modtage lige meget i landbrugsstøtte?

Flertallet af EU’s medlemslande kan betegnes som "konservative", fordi de kun ønsker mindre justeringer af den fælles landbrugspolitik. Det skyldes, at deres landbrugssektorer er afhængige af støtten fra EU. De andre medlemslande heriblandt Danmark kan betegnes som "liberale", fordi de ønsker øget liberalisering af landbrugsmarkedet. De liberale medlemslande er typisk imod risikostyring og ønsker at landbrugsstøtten nedtrappes. Flere af de liberale lande ønsker desuden, at europæiske landbrug skal leve op til strengere miljøkrav.

Og så er der skillelinjen mellem EU's nye og gamle medlemslande. Sidste gang EU’s landbrugspolitik blev reformeret i 2008, under det såkaldte sundhedstjek, krævede de dengang 12 nye EU-lande, at landbrugsstøtten blev mere retfærdigt fordelt mellem EU’s nye og gamle medlemmer. Dette tvistpunkt blev dog udskudt. Det bliver derfor interessant at se, om EU’s nye medlemslande vil stå sammen i Ministerrådet, når forhandlingerne begynder om Kommissionens forslag.

Interesser på kryds og tværs af Europa-Parlamentet

Landbrugspolitik er et område, hvor der er mange nationale interesser på spil. I Parlamentet er der således alliancer på kryds og tværs af politiske grupper og nationaliteter. Det gør det vanskeligt at opnå et kompromis. Splittelsen viste sig blandt andet, da medlemmerne af Parlamentet i foråret 2011 opstillede knapt 1.300 ændringsforslag til deres egen rapport, som skulle inspirere Kommissionens forslag til reformen af den fælleslandbrugspolitik.

De fleste medlemmer af Europa-Parlamentet ønsker dog at EU skal have en stærk landbrugspolitik. Det blev landbrugskommissæren mindet om, da han fremlagde reformforslagene for Europa-Parlamentet i oktober 2011.