Transaktionsskatten skal ifølge Kommissionens forslag pålægges handlen med finansielle instrumenter mellem finansielle institutioner, hvor mindst én af institutionerne er bosiddende i EU.
Skatten
De finansielle institutioners handel med aktier og obligationer vil blive pålagt en afgift på 0,1 procent og afledte instrumenter en afgift på 0,01 procent. Det skulle ifølge Kommissionens beregninger kunne generere omkring 57 mia. euro om året svarende til ca. 424 mia. danske kroner.
Kommissionen understreger, at private og øvrige virksomheder ikke vil blive omfattet af den finansielle transaktionsafgift, hvilket bl.a. friholder hus- og banklån samt forsikringer.
Anvendelse af provenuet
Kommissionen lægger op til, at en del af provenuet fra transaktionsskatten skal tilfalde de enkelte medlemslande. Samtidig har Kommissionen i forbindelse med forslaget til EU's næste overordnede rammebudget i perioden 2014-2020 luftet idéen om at anvende transaktionsskatten som en ny indtægtskilde til finansiering af en del af EU's budget.
Beregninger fra Kommissionen viser, at hvis 2/3-dele af provenuet fra transaktionsskatten anvendes som en indtægtskilde til EU's budget, så vil medlemslandenes bidrag til budgettet baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) kunne reduceres med ca. 50 procent. I dag finansierer medlemslandenes BNI-bidrag ca. 73 procent af EU's budget. For Danmarks vedkommende ville det i EU-budgettet for 2012 svare til en reduktion i BNI-bidraget på ca. 6,8 mia. kroner. I 2020 forventes den danske reduktion at være steget til ca. 7,6 mia. kroner.
Konsekvenser
Der har været en del debat om konsekvenserne af forslaget på specielt vækst og beskæftigelse. Med udgangspunkt i Kommissionens omfattende konsekvensanalyse og modelberegning, er det blevet udledt, at der vil være en negativ effekt på EU's samlede beskæftigelse på 440.000 personer - heraf 5.000 i Danmark. Du kan finde det bilag, som beregningerne for vækst og beskæftigelse er udledt af til højre på denne side.
Europa-Kommissionen kom i marts med en særskilt publikation i serien "Economic Papers" om de makroøkonomiske effekter af en transaktionsskat på aktier i en ligevægtsmodel. Se selve analysen og Folketingets EU-note om publikationen til højre på denne side. Efterfølgende har Kommissionen fremlagt et såkaldt "non-paper" om konsekvenserne af transaktionsskatten.
Regeringens holdning
I Økonomi- og Indenrigsministeriets notat fra den 8. marts 2012 er regeringens holdning til forslaget om en finansiel transaktionsskat beskrevet på følgende måde:
"Kommissionens forslag har pga. den bredt definerede base tilsyneladende et betydeligt provenupotentiale. Forslaget kan formentlig bidrage til at reducere kortsigtet og gentagen – ofte computerbaseret - handel (såkaldt high frequency trading), der primært har kortsigtede gevinster for øje, men som kan have utilsigtede konsekvenser for markedet.
Forslaget medfører en række udfordringer, herunder risici ift. fald i økonomisk aktivitet samt udflytning af finansiel aktivitet til lande udenfor EU mv. Regeringen finder på den baggrund ikke, at det nuværende forslag er hensigtsmæssigt".
Videre forløb
Forslaget var umiddelbart først sat på til behandling på et rådsmøde den 22. juni 2012, men det danske EU-formandskab har modtaget en opfordring fra ni af eurolandene om at fremskynde behandlingen af forslaget om den finansielle transaktionsskat. De ni eurolande bag henvendelsen omfatter: Frankrig, Tyskland, Østrig, Belgien, Finland, Grækenland, Spanien, Portugal og Italien.
På EU-topmødet den 1.-2. marts 2012 blev det også nævnt i konklusionerne, at der skal arbejdes videre med og føres yderligere drøftelser om forslaget til afgifter på finansielle transaktioner.
Det danske EU-formandskab har derfor fremskynde den teksniske afklaring af forslaget, og der var en politisk drøftelse af forslaget på rådsmødet for EU's økonomi- og finansministre den 13. marts 2012, hvor følgende blev konkluderet:
"Rådet besluttede at analysere Kommissionens forslag mere indgående, men samtidig også undersøge eventuelle kompromisløsninger og alternative muligheder. Formandskabet anmodede Kommissionen om at bidrage til en samlet vurdering af afgiftsbidraget fra den finansielle sektor og af indvirkningen på vækst og beskæftigelse og medvirke til at give et klarere billede af de omkostninger, der er forbundet med finansiel regulering i almindelighed. Spørgsmålet vil eventuelt blive drøftet på et uformelt EU-finansministermøde den 30. - 31. marts i København".
EU's økonomi- og finansministre forventes at have en orienterende debat om forslaget på rådsmødet den 22. juni 2012. Forslaget blev også drøftet på det uformelle rådsmøde den 30.-31. marts 2012 i København samt på det uformelle EU-topmøde den 23. maj 2012.
Rådsmødet den 22. juni 2012
På rådsmødet for EU's økonomi- og finansministre den 22. juni 2012 kunne det danske EU-formandskab med økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, i spidsen konstatere, at der ikke var den krævede enighed blandt EU's 27 medlemslande om at vedtage forslaget om den finansielle transaktionsskat.
Samtidig tilkendegav en række medlemslande, at de ønskede at benytte muligheden for at gennemføre forslaget under det såkaldte forstærkede samarbejde, hvor minimum ni medlemslande i fællesskab kan indføre den finansielle transaktionsskat.
På EU-topmødet den 28.-29. juni 2012 blev spørgsmålet om den finansielle transaktionsskat også nævnt i den vedtagne vækst- og beskæftigelsespagt. Her konstateres det, at flere medlemslande vil anmode om et forstærket samarbejde med henblik på en vedtagelse senest i december 2012.
Forstærket samarbejde om transaktionsskatten
På rådsmødet den 9. oktober 2012 kunne Europa-Kommissionen oplyse, at syv medlemslande havde anmodet Kommissionen om at indlede det forstærkede samarbejde. De syv lande omfatter: Belgien, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Østrig, Portugal og Slovenien. Yderligere fire medlemslande (Estland, Spanien, Italien og Slovakiet) havde meddelt, at de ville følge trop inden for kort tid.
For at indlede proceduren med et forstærket samarbejde kræves der tilslutning fra minimum ni medlemslande samt at formålet ikke kan opnås af samtlige medlemslande inden for en rimelig tid. Rådet skal med kvalificeret flertal give deltagerlandene lov til at gå videre med det forstærkede samarbejde, og Europa-Parlamentet skal også give dets samtykke (læs mere).
Grønt lys til forstærket samarbejde
Den 23. oktober 2012 vurderede Europa-Kommissionen, at forudsætningerne for at indlede det forstærkede samarbejde var til stede. På daværende tidspunkt havde 10 medlemslande tilkendegivet, at de ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde (læs mere).
På rådsmødet den 22. januar 2013 fik de nu 11 lande bemyndigelse af resten af Rådet til at gå videre med det forstærkede samarbejde. De 11 lande omfatter: Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet.
I forbindelse med bemyndigelsen til de 11 lande på rådsmødet fremsatte Sverige, Danmark, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn følgende erklæring (uofficiel oversættelse):
"Erklæring fra Sverige, Danmark, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn om Rådets beslutning, der bemyndiger forstærket samarbejde vedr. en afgift på finansielle transaktioner.
Sverige, Danmark, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn respekterer, at en afgift på finansielle transaktioner er et spørgsmål, der har høj politisk prioritet for flere medlemsstater, og støtter derfor bemyndigelsen. Vi forventer, at der vil blive taget højde for ikke-deltagende medlemslandes interesser i det fremadrettede arbejde med afgiftsforslaget, når det forstærkede samarbejde er blevet bemyndiget”.
Europa-Kommissionen er efter Rådets godkendelse kommet med et nyt forslag, der skal vedtages med enstemmighed blandt de 11 deltagerlande.
Interparlamentarisk møde i Folketinget
Den 19.-20. marts 2012 var Folketingets Finansudvalg og Skatteudvalg vært for en interparlamentarisk konference om aktuelle finanspolitiske emner - herunder forslaget om skat på finansielle transaktioner. Deltagerne i konferencen var medlemmer fra de nationale parlamenter i EU's 27 medlemslande og de seks kandidatlande samt fra Europaparlamentet (se mødekalenderen).
Videooptagelserne fra den interparlamentariske konference kan findes via linket i boksen til højre på denne side.
Folketingets Skatteudvalg har endvidere afholdt et samråd den 23. februar 2012 med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager samt skatteminister Thor Möger Pedersen om transaktionsskatten (se optagelsen af samrådet til højre på denne side).
Europa-Parlamentet
Mens der er meget delte meninger om forslaget blandt EU's medlemslande i Rådet, så er holdningen i Europa-Parlamentet til gengæld mere klar. På plenarmødet den 23. maj 2012 i Strasbourg blev en positiv betænkning om forslaget vedtaget med 487 stemmer for, 152 stemmer imod samt 46 stemmer hverken for eller imod - se den vedtagne tekst og pressemeddelelsen.
Baggrund
Kommissionen begrunder bl.a. forslaget om transaktionsskatten med, at den finansielle sektor har modtaget en omfattende støtte fra medlemslandene under den finansielle- og økonomiske krise, hvorfor det efter Kommissionens mening er rimeligt, at også denne sektor bidrager til omkostningerne i forbindelse med at genoprette økonomien. Samtidig kan transaktionsskatten medvirke til at begrænse mere risikobetonet handel.
Kommissionen foreslår, at afgiften skal træde i kraft den 1. januar 2014.