Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderEU-formandskabet (historisk)EU-temaer › EU's budgetramme

EU-temaer

Hvis du vil vide mere

Folketingets Finansudvalg og Europaudvalgs udtalelse om Europa-Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for EU i perioden 2014-2020.

Læs udtalelsen

Det danske formandskabs såkaldte forhandlingsramme, der dækker både udgifter og indtægter på EU's budget.

 

EU's budgetramme

EU's flerårige budgetramme for perioden 2014 til 2020 skal forhandles under det danske EU-formandskab. Der er dog ikke udsigt til, at forhandlingerne kan afsluttes under det danske EU-formandskab, da der er tale om meget komplekse forhandlinger.

Den flerårige budgetramme er ikke en række årlige budgetter, men netop en aftale om rammen - det vil sige det maksimale og overordnede niveau for udviklingen i EU's budgetter i perioden. Samtidig fastlægger den flerårige budgetramme fordelingen mellem budgettets enkelte udgiftkategorier, hvilket vil sige, hvor meget der eksempelvis kan bruges på forskning og udvikling, samhørighedsfonde og landbrugsstøtte i perioden.

Udgangspunktet for forhandlingerne er Europa-Kommissionens forslag, der blev fremsat den 29. juni 2011. Kommissionens forslag indeholder både et forslag til den overordnede udgiftsramme og fordelingen på kategorier, men også forslag til den fremtidige finansiering af EU-budgettet - det vil sige EU's såkaldte egne indtægter, der er fastsat i afgørelse fra Rådet kaldet ordningen for EU's egne indtægter. Sidst men ikke mindst indeholder forslaget om de nye indtægtskilder også et forslag til en form for ensretning af de forskellige rabatordninger på betalingerne til EU-budgettet, som visse medlemslande over årene har forhandlet sig frem til.

Kommissionens forslag

I Kommissionens forslag udgør den flerårige budgetramme i perioden 2014-2020 samlet 1.025 mia. euro i forpligtigelsesbevillinger (ca. 7.620 mia. kroner) - svarende til 1,05 procent af EU's samlede bruttonationalindkomst (BNI). Opgjort i betalingsbevillinger bliver det til 972,198 mia. euro (ca. 7.227 mia. kroner), hvilket svarer til 1,00 procent af BNI.  Hvis man sammenholder forslagets udgiftsniveau i perioden 2014-2020 med den overordnede budgetramme i periode 2007-2013, er der tale om en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 procent.

På indtægtssiden foreslår Kommissionen at afskaffe indtægtskilden baseret på det harmoniserede momsgrundlag, og i stedet erstatte den med en egentlig momsressource og en finansiel transaktionsskat.

Samtidig foreslår Kommissionen, at alle nuværende rabatter og korrektioner afskaffes. I stedet skal der indføres et enklere system baseret på en sammenligning af budgetbyrden og det relative velstandsniveau af det enkelte medlemsland. Kompensationen skal så bestå i en årlig bruttoreduktion i medlemslandets bidrag baseret på bruttonationalproduktet (BNI).

Hvordan skal budgetrammen vedtages?

Med Lissabontraktaten er der blevet indført en fast procedure for vedtagelse af den flerårige budgetramme. Budgetrammen bliver vedtaget af Rådet med enstemmighed som en forordning, hvor Europa-Parlamentet først skal give sin godkendelse med et flertal af medlemmerne.

Selve ordningen for EU's egne indtægter skal vedtages som en afgørelse fra Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Efterfølgende skal afgørelsen godkendes af de enkelte medlemslandes nationale parlamenter.

Status

Det polske EU-formandskab indledte drøftelserne om budgetrammen på et rådsmøde den 12. september 2011, og forslaget blev senest behandlet på et rådsmøde den 5. december 2011. Som bidrag til EU-topmødet den 9. december 2011 havde det polske formandskab - tæt på tærsklen til Danmarks overtagelse af forhandlingerne - opsummeret resultaterne af forhandlingerne i en statusrapport.

På selve EU-topmødet blev Danmark opfordret til "aktivt at videreføre arbejdet med henblik på at lægge grundlaget for den endelige fase af forhandlingerne, der skal drøftes på Det Europæiske Råds møde i juni 2012". Planen er, at en endelig aftale kan indgås inden udgangen af 2012. 

Det danske EU-formandskab vil frem til EU-topmødet til juni 2012 forsøge at få afklaret så mange punkter som muligt. Det foregår konkret ved, at  formandskabet opstiller en såkaldt forhandlingsramme, hvor man så løbende forsøger at opnå enighed om de forskellige elementer og eventuelt også beløbsstørrelser. Forhandlingsrammen vil så blive overdraget til Cypern, når det danske formandskab afsluttes i slutningen af juni.

Landenes holdninger

Der er forskellige holdninger og ønsker blandt medlemslandene til den kommende budgetramme i perioden 2014-2020. Det drejer sig både om det overordnede niveau af udgifterne samt fordelingen på de enkelte kategorier, men også omkring forslagene til nye indtægtkilder og specielt spørgsmålet om rabatordningerne.