Om regeringens samlede holdning til landerapporten fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance.

Spm. nr. S 2405 - besvaret 18/04-2001

4) Til statsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
»Hvad er regeringens samlede holdning til konklusionerne i den seneste og meget omstridte 2. landerapport fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) af 3. april 2001, og er der sammenhæng i regeringens politik, når statsministeren og udenrigsministeren betragter rapportens kritik som værende forældet, mens flere ledende radikale politikere derimod afviser denne påstand?«

Peter Skaarup (DF):
Jeg håber da, at statsministeren er indstillet på at gå ind i en dialog om det her, for det er jo noget, der bliver diskuteret. Jeg tror, at statsministeren bare behøver at åbne én avisdebatside for at finde i massevis af holdningstilkendegivelser i både den ene og den anden retning. Alle deltager i debatten, og det er jo sundt. Derfor synes jeg også, at det vil være rimeligt, når vi stiller spørgsmål her i spørgetiden, at statsministeren også deltager
i debatten, for det er faktisk det, spørgetiden kan anvendes til. Mit spørgsmål her går på regeringens samlede holdning til konklusionerne og i det hele taget til rapporten. Der har været nogle holdninger fra bl.a. udenrigsministeren om, at det var en forældet rapport, det var ikke et aktuelt billede, og derfor skulle man ikke tage særlig notits af den her rapport. På den anden side har repræsentanter for det andet regeringsparti, Det Radikale Venstre, udtalt, at det var rigtig godt, at man fik kigget på de her ting, og at det var vigtigt, at vi gik ind og så på et eventuelt fremmedhad i Danmark osv., osv. Jeg kunne godt tænke mig at høre statsministerens samlede vurdering, også som regeringsleder: Er det en rapport, vi skal tage meget notits af, eller er det ikke? Og er det, der står i rapporten forældet, eller er det ikke?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan sige generelt til hr. Peter Skaarup, at det siden den nuværende regering fik ansvaret - Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre - har været og stadig er regeringens overordnede politik at bekæmpe fremmedhad og racisme.
     Vi har fundet, at det gør vi bedst ved at føre en politik, der bygger på to søjler. Den ene er vores humanistiske grundsyn, at når mennesker kommer til landet, forfulgt og i nød, som flygtninge, så skal vi hjælpe de mennesker. Den anden er, at den bedste måde at hjælpe vores mennesker på er at sørge for, at vores mennesker kommer ind i det danske samfund, lærer det danske sprog, får arbejde og yder deres bidrag til vores fællesskab.
     Det er den grundlæggende opbygning, hele vores integrationslovgivning bygger på. Og det er da også den, jeg ser at man i rapporten noterer sig og anerkender.
     Så føler vi i øvrigt - inklusive jeg selv - i regeringen, at rapporten tegner et for dystert billede af situationen, som den er i Danmark i dag. Og jeg noterer mig også, at det sidste tidspunkt, man har skrevet om Danmark ved at være her, går ca. 1 års tid tilbage. I dag har vi heldigvis en anden situation. Den lovgivning, vi har, begynder nu at virke, og det er da også dejligt at se, at de første resultater er på vej.

Peter Skaarup (DF):
Det var lidt svært at blive klog på det svar. Det var det, man kalder et meget radikalt svar, for det var på var den ene side og på den anden side, og statsministeren talte meget om, at statsministeren selv vil og regeringen selv vil. Men det, der er hovedsituationen her, og det, som spørgsmålet går på, er jo, om regeringen har en holdning til selve rapporten, som den er.
     Her synes jeg, at jeg savner en vurdering af de meget problematiske udtalelser, der er i rapporten på mange forskellige områder. Rapporten bærer dels præg af en række faktuelle fejl, dels præg af, at det er nogle mennesker, der slet ikke har sat sig ind i, hvad der foregår i Danmark, der har skrevet rapporten.
     Jeg vil da godt høre statsministeren, om statsministeren er enig i, at der er en række faktuelle fejl i rapporten, at der er en række uaktuelle ting, som ikke burde være med i en rapport fra det, man kan kalde et rimelig højtkvalificeret sted, altså Europarådet.
     Så vil jeg også godt i den forbindelse spørge statsministeren: Er det særlig betryggende, at en sådan rapport laves efter 2-3 dages besøg i Danmark, med hvad der dertil formentlig hører af hotelophold og spisning og sådan noget?
     Det kan jo ikke være en særlig intensiv måde, den her meget generelle og fordømmende rapport om Danmark er blevet til på. F.eks. har man jo ikke engang mødtes med et af de partier, som man kritiserer i rapporten, nemlig Dansk Folkeparti. Man har ikke gjort sig den ulejlighed overhovedet at tale med os på nogen som helst måde. De eneste, man har talt med, er nogle af de folk, man formentlig fra en vis side er enig med, og det er ikke særlig betryggende. Så jeg vil også godt høre en vurdering af rapportens tilblivelse, om regeringen mener, at det er en fornuftig måde at lave en rapport på.

Formanden:
Jeg har fem medspørgere på min talerliste, og derfor er der lukket for nye deltagere til det her spørgsmål. Den første er hr. Keld Albrechtsen.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er meget enig i det synspunkt, statsministeren kom med om ytringsfriheden, som vi skal stå vagt om.
     Ytringsfriheden har naturligvis den konsekvens, at den også bliver brugt af partier til højre i Danmark, som fører en meget rå og ubehagelig tone over for flygtninge. Det er klart, det bliver bemærket i udlandet. Der bliver skrevet og sagt ting i Danmark, som ville vække meget alvorlige anstød i andre lande, hvis det stod i aviserne der.
     Her tror jeg, og det vil jeg godt spørge om statsministeren er enig i, at det er meget væsentligt, at vi gør en indsats over for andre lande for netop at forklare, at vi ganske vist har kræfter og partier i Danmark, som fører et sådant sprog, men at vi altså også har et flertal bl.a. her i Folketinget, som ikke deler den opfattelse, og som bruger den samme ytringsfrihed til at bekæmpe disse opfattelser, og at det altså er den måde, vi håndterer det på her i Danmark.
     Jeg tror, det er meget vigtigt at gøre opmærksom på i udlandet, at der også findes en anden side af medaljen i Danmark, og at den forhåbentlig på lang sigt vil vise sig at være stærkere.

Pia Kjærsgaard (DF):
Jeg har da en tro på, at udlandet godt ved, hvilken regering der sidder i Danmark.
     Statsministeren sagde i en af besvarelserne til hr. Peter Skaarup, at der nu var en anden situation end den, der var for 1 år siden, da en tomandsdelegation besøgte Danmark i
3 dage, hvorefter man talte med nogle specielt udvalgte personer. Jeg vil godt høre statsministeren: Når der nu er den her anden situation, tror statsministeren så, at hvis de samme personer kom til Danmark på nuværende tidspunkt, ville de give et andet billede? Er det det, statsministeren siger, for så er der jo meget, meget god grund til, at statsministeren lægger dyb afstand til den rapport, som giver baggrunden for situationen i Danmark for et år siden? Jeg vil så meddele statsministeren, at Dansk Folkeparti har inviteret de to personer, for vi synes selvfølgelig, at det er lidt besynderligt, at man ikke har talt med eksempelvis os eller har talt med repræsentanter for et bredt udsnit af den danske befolkning. I stedet har man bare talt med politisk korrekte udvalgte personer.

Anne Baastrup (SF):
Er statsministeren ikke enig i, at vi altid har brug for, at der er andre, der ser på os og giver deres vurdering af, hvordan vi opfattes af dem? Så kan man altid gå ind og vurdere, om man konkret er enig.
     Er statsministeren ikke i den forbindelse enig i, at der er adskillige eksempler i den her rapport, som er fuldstændig korrekte, herunder at vi har en alt, alt for høj arbejdsløshed blandt indvandrere og flygtninge?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Statsministeren sagde i en tidligere besvarelse, at det ikke var vores opgave - jeg går ud fra, at det er statsministerens opgave eller politikernes opgave - at gå ind i en diskussion af bl.a. mediernes rolle som beskrevet i rapporten.
     Jeg spurgte på den baggrund statsministeren, om det ikke var nødvendigt, at vi gjorde det, i lyset af at sådan nogle rapporter kommer til verden bl.a. på baggrund af deltagelse af regeringers repræsentanter, bl.a. på baggrund af diskussioner i Europarådet, og dermed er de også formet af de politiske diskussioner, som pågår. Og derfor er det nødvendigt at tage stilling til det her.
     Derfor vil jeg stadig væk bede statsministeren om at besvare det spørgsmål i forhold til mediernes rolle, som rapporten angiver, nemlig at man opfordrer de danske myndigheder til at være opmærksomme på bestemte forhold ved fornyelse af tilladelse og ydelse af økonomisk støtte til medierne. Det kan nemlig sagtens komme ind som besvarelse under det her spørgsmål, der handler om regeringens samlede holdning til konklusionerne i rapporten.
     Er statsministeren ikke enig i, at det, der står her i rapporten, er i dyb modstrid med demokratiets væsen og den ytringsfrihed, som vi forhåbentlig begge to og alle i Folketinget hæger så voldsomt om i Danmark?

Arne Melchior (CD):
Spørgsmålet, som vi her behandler, spørger efter regeringens samlede holdning til den nævnte rapport, og det samme præger de følgende tre-fire spørgsmål, hvor et af dem starter med »Hvilke tiltag agter regeringen at tage i brug ...«.
     Nu er det jo sådan, at både statsministeren og andre ministre har deltaget i den løbende debat om rapporten, og det foranlediger mig til at spørge, for jeg søger efter forståelse for, at statsministeren ikke er så meget talende i denne her sag, hvad jeg har udmærket forståelse for, og for at se, om jeg forstår det rigtigt, spørger jeg om følgende:
     Når andre rapporter om forhold i Danmark - statsministeren nævnte selv de jævnlige OECD-rapporter - har været fremlagt, har regeringen så en gang for alle og afgørende taget samlet stilling til disse rapporter, eller er det ikke med denne rapport som med alle de andre, at regeringen ikke som sådan tager stilling til, at en international organisation meddeler et eller andet om Danmark og deres syn på Danmark?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Må jeg sige rent ud, at det er en fornøjelse at få et spørgsmål stillet af hr. Arne Melchior. Det må jeg sige. For hr. Arne Melchior har, hvad der jo ikke er nogen tilfældighed heller med den erfaring, hr. Arne Melchior har, en formidabel evne til at slå ned på det centrale.
     Sagen er jo - jeg har ikke gjort det op i dag - at vi får ganske mange internationale rapporter, som belyser dette eller hint i Danmark. Det er også o.k., det får de andre lande også, og det deltager vi såmænd også i debatter om. Det er rigtigt, som hr. Arne Melchior sagde, at regeringen ikke holder særmøde om en rapport på et enkelt område, men den rapport indgår i det almindelige arbejde hen over tid, og det vil den her naturligvis også gøre.
     Dernæst til fru Anne Baastrup: Jeg er glad for fru Anne Baastrups - sådan kender man jo også SF's stemme - optagethed af mangfoldigheden i vores demokratiske debat. Og mangfoldigheden omfatter også internationale stemmer, herunder også stemmer fra Europarådet. Det synes jeg at vi skal tage som noget naturligt, lige så naturligt som vi tager det, når Europarådet udtaler sig om andre lande.
     Jeg er enig i fru Anne Baastrups synspunkt, at arbejdsløsheden blandt indvandrere og flygtninge er alt, alt for høj. Heldigvis har vi nu også set, at vores nye integrationslov så småningom begynder at virke. Flere og flere af vores flygtninge/indvandrere kommer i arbejde med alt det, vi har brug for dem for, og alt det, de selv har brug for og gerne vil yde.
     Til hr. Peter Skaarup må jeg sige: De faktuelle fejl, som vi har ment at kunne påpege, er påpeget. Det fremgår af bilaget til rapporten.
     Til hr. Keld Albrechtsen: Heldigvis er der jo et humanistisk flertal her i Folketinget, og jeg synes, at det er helt rigtigt, at vi ikke lægger skjul på det, heller ikke
i forhold til vores internationale samarbejde. Til allersidst til fru Pia Kjærsgaard: Den anden situation, der er nu, er, at integrationsloven først og fremmest begynder at virke. Jeg kan nævne, at vi allerede har oprettet særlige integrationsråd i 35 kommuner, således at vi kan se, at vores gode integrationslov nu begynder at fungere
i praksis, og det synes jeg er meget tilfredsstillende. Mere kan jeg ikke sige om det spørgsmål.

Peter Skaarup (DF):
Det er jo en meget overfladisk besvarelse, må jeg sige. Man starter med lange besvarelser af hr. Arne Melchiors og fru Anne Baastrups spørgsmål, som er relativt korte, og vi andre, som har en række spørgsmål, vi gerne vil have svar på, får stort set ingen svar. Der bliver sagt, at vedrørende faktuelle fejl er der noget i bilaget.
     Er det ikke korrekt, at man fra den danske repræsentation i Europarådet har anbefalet, at regeringen decideret offensivt går i rette med en række problematiske ting omkring Danmark? Er det ikke korrekt? Vil statsministeren ikke godt bekræfte, at den danske repræsentation ved Arne Belling har sagt, at det vil man?

     For det andet vil jeg godt spørge statsministeren: Hvis vi kommer i den situation, at der på et tidspunkt kommer en tredje Europarådsrapport om Danmark, vil regeringen så tillade det samme forløb, som tilfældet har været i forbindelse med denne rapport, eller vil man lave et andet forløb, som bl.a. udenrigsministeren har lagt op til, man vil?

Pia Kjærsgaard (DF):
Er statsministeren ikke enig i, at der er utrolig stor forskel på, at man konkret sammenligner forskellige lande på
f.eks. skattetryk, arbejdsløshed og andre størrelser, og dette her, som jo er sindelagskontrol, holdningsovervågning? Den rapport fra Europarådet er jo fuldstændig usammenlignelig med f.eks. det, man har forsøgt at sammenligne i OECD eller andre internationale organisationer. Det her drejer sig om sindelagskontrol. Det drejer sig om en ny overvågningsenhed, og det er dog en afgørende forskel. Det er noget, der i den grad er uforeneligt med danske synspunkter, dansk demokrati og dansk måde at gebærde sig på. Det er noget, som er fuldstændig uset i Danmark. Igen til det spørgsmål, som har været rejst, og som statsministeren ikke vil svare på: Det er da urimeligt, at man ikke kan få en samlet tilkendegivelse fra regeringen. Det er da urimeligt, at statsministeren ikke vil tage afstand fra denne rapport, som vil tilgodese de medier, der favoriserer fremmede. Det er da fuldstændig utilstedeligt.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Mener statsministeren ikke, det er en lidt tam debat her i Folketingssalen, hvis det er sådan, at statsministeren vedblivende kun vil bekræfte dem, han er enig med, men ikke svare på de spørgsmål, som statsministeren måske er uenig i?
     Jeg mener altså, ideen med spørgetiden må være, at man får noget dialog og nogen diskussion. Det er sådan set også en del af demokratiets væsen, som statsministeren påstår, han hylder, så nu spørger jeg for tredje gang, specifikt om det i rapporten, der handler om de danske medier. Der er en opfordring i rapporten til, at man skal favorisere de medier, som gør noget bestemt på en række områder. Man skal tage tilladelser fra de medier, der ikke gør det, rapporten mener, de skal, og man skal give økonomisk støtte til medierne efter bestemte politiske overvejelser. Den del af rapporten viser da, at de ikke forstår, hvordan tingene fungerer i Danmark.
     Kan vi ikke bare få et klart svar fra statsministeren om, at det er fuldstændig utilstedeligt i forhold til dansk demokrati og ytringsfrihed, at man kommer med en sådan opfordring? Det er vores opgave at forholde os til det her, det er jo også en del af den demokratiske dialog, og det er jo også en del af problemet, at regeringen rent faktisk har et medansvar for denne her rapport og også har et særdeles stort medansvar for lignende rapporter, der laves om andre lande.

Hermed sluttede spørgsmålet.