Grundnotat om Kommissionens meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere.
Bilag 1
Journalnummer 400.C.2-0
9. maj 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union, KOM(2005) 97.
Kommissionens meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union (KOM(2005)97)
Resumé
I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. Den 16. marts 2005 præsenterede Kommissionen en ny meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i EU (KOM(2005)97).
Bedre regulering indgår som en del af Kommissionens synteserapport og midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Meddelelsen præsenterer det fremtidige arbejde med bedre regulering i EU og ligger i forlængelse af Kommissionens handlingsplan for bedre regulering fra juni 2002.
Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.
1. Baggrund og indhold
I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gennemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.
I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlandene, Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således, at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede papir skal sikre en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til og med 2006. Blandt initiativerne er bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og en fælles metode til måling af de administrative byrder.
Konkurrenceevnerådet vedtog i november 2004 en liste over 15 prioriteter vedr. regelforenkling, som Kommissionen blev opfordret til at arbejde videre med. På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skal udvikles en fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk foranledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.
DER udtrykte i november 2004 tilfredshed med ECOFIN-konklusionerne og fremhævede udviklingen og implementeringen af en fælles metode til måling af de administrative byrder. Bedre regulering og administrative byrder har været diskuteret i Konkurrenceevnerådet og ECOFIN i marts og april 2005. DER opfordrede i marts 2005 Kommissionen og Rådet til på baggrund af pilotprojekter at opnå enighed om en fælles målemetode inden udgangen af 2005 samt sikre fremskridt i regelforenklingen.
Kommissionen foreslår i sin nye meddelelse (KOM(2005)97), at:
· alle lovgivningsforslag, der afventer behandling, screenes tidligt i lovgivningsprocessen for deres forventede indflydelse på konkurrence og konkurrenceevne,
· der for alle nye lovgivningsinitiativer - tidligt i lovgivningsprocessen - udarbejdes et ’Roadmap’, som beskriver den foreløbige vurdering af initiativet og behov for videre analyser samt at der med udgangspunkt i de konkrete Roadmaps udarbejdes integrerede konsekvensanalyser af alle nye lovgivningsinitiativer,
· det undersøges, hvordan måling af de administrative byrder i EU kan indgå i de integrerede konsekvensvurderinger og at der iværksættes en pilotfase i 2005, bl.a. på byggemateriale- og statistikområdet, som skal teste en fælles målemetode,
· der lanceres en omfattende, uafhængig evaluering af konsekvensvurderingssystemet i 2006 ved hjælp af ekstern rådgivning om bl.a. metoden for konsekvensvurderinger sideløbende med at kvalitetskontrollen med vurderinger styrkes centralt i Kommissionen,
· der skal opnås enighed mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet omkring elementerne i en fælles tilgang til konsekvensvurdering på alle stadier i lovgivningsprocessen, herunder også af væsentlige ændringsforslag,
· lovgivningsforslag, som i øjeblikket afventer behandling i Rådet og Europa-Parlamentet skal gennemgås for deres fortsatte relevans og indflydelse på konkurrenceevnen,
· mulighederne undersøges for at gennemføre de forenklingsforslag, som Konkurrenceevnerådet præsenterede for Kommissionen i november 2004 samt at identifikationen af nye forslag styrkes,
· mekanismerne forbedres for udvælgelse af lovgivning, som kræver forenkling, bl.a. gennem inddragelse af interessenter,
· der lanceres en ny fase i Kommissionens regelforenklingsprogram i 2006/07 og udvikles sektorvise handlingsplaner for regelforenkling,
· anvendelsen af standarder fremmes som supplement eller alternativ til traditionel regulering og at medlemsstaterne udvikler nationale strategier for bedre regulering, herunder især at de anvender integrerede konsekvensvurderinger og undgår overimplementering,
· medlemsstaterne udvikler deres egne regelforenklingsprogrammer.
Desuden vil Kommissionen etablere en rådgivende højniveaugruppe af nationale eksperter i regulering – udpeget af medlemsstaterne – som skal rådgive Kommissionen om især regelforenkling og konsekvensanalyser samt konsekvenser for økonomi, miljø og sociale forhold. Gruppen skal bl.a. diskutere udviklingen af indikatorer, der følger fremskridt i reguleringens kvalitet. Endelig skal en uafhængig gruppe rådgive Kommissionen om tekniske emner, herunder konsekvensvurderingernes metode.
Forud for mødet i EPC den 5. april 2005 har Kommissionen desuden udsendt et anneks (SEK(2005)175) til meddelelsen, som er et arbejdspapir med forslag til en fælles metode til måling af de administrative byrder.
Kommissionen foreslår i arbejdsdokumentet, at der vælges en såkaldt EU Net Administrative Cost Model, som bygger på visse elementer i SCM (Standard Cost Model)-tilgangen. Kommissionen foreslår desuden, at den fælles målemetode bør være: enkelt at anvende, alsidig, tilpasningsdygtig (især hvad angår dataindsamling), transparent, pålidelig, muliggøre ex post overvågning samt bringe klarhed over de administrative forpligtelsers oprindelse.
Kommissionen lægger op til, at visse elementer af den fælles målemetode skal fastlægges på forhånd, heriblandt en definition af administrative byrder og et standardiseret afrapporteringsformat. Eventuelle metodiske forbehold foreslås beskrevet i forbindelse med afrapporteringen. Kommissionen lægger imidlertid op til en mere fleksibel tilgang for så vidt angår de øvrige elementer i metoden, herunder metodens detaljeringsgrad og dataindsamlingen.
Kommissionen lægger op til, at metodens detaljeringsgrad bliver proportional med de forventede byrder. Det foreslås, at data udvælges pragmatisk mellem de mest pålidelige og relevante kilder samt bl.a. afhænger af udgifterne forbundet med vurderingen. Der lægges op til i de fleste tilfælde at basere metoden på statistik (eksempelvis fra Eurostat), standardiserede forhold, ekspertudsagn eller medlemsstaternes egne studier. Kommissionen lægger op til, at beslutningen om hvordan data indsamles, ligger hos medlemsstaterne, som udfører analyserne.
Kommissionen foreslår, at administrative byrder defineres som byrder, der følger af informationsforpligtelser påkrævet ved lov. Byrderne vurderes netto, dvs. nye byrder i den konkrete regulering fratrukket nye administrative lettelser i den konkrete regulering. Forslaget til målemetode er både rettet mod virksomheder, borgere, den frivillige sektor samt offentlige myndigheder. Aktiviteter, som aktørerne ville udføre uanset reguleringen, medregnes ikke, og metoden skal som udgangspunkt måle løbende administrative byrder, om end engangsbyrder kan inddrages. Der lægges op til at basere metoden på følgende formel: prisen på en administrativ handling ganget med dens frekvens ganget med antallet af omfattede aktører.
Kommissionen lægger op til, at metoden skal anvendes proportionalt og individuelt fra sag til sag både på ny og på eksisterende regulering. Det foreslås, at metoden anvendes på væsentlige nye forslag til regulering, samt på eksisterende regulering, der er udpeget som værende særligt bebyrdende (fx af det Europæiske Testpanel for virksomheder). Kommissionen anbefaler, at der udvikles bagatelgrænser (målt i tidsforbrug) for, hvornår metoden skal anvendes.
Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne stiller data til rådighed, udfører nationale undersøgelser samt definerer typiske virksomheder. Kommissionen forbeholder sig dog retten til at verificere kvaliteten af data og danne en samlet vurdering i overensstemmelse med Kommissionens initiativret.
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne iværksætte 3-5 pilotprojekter, som skal teste metoden i løbet af 2005. Kommissionen lægger op til, at pilotprojekter udpeges blandt emnerne i Kommissionen rullende regelforenklingsprogram, listen over forenklingsforslag fra Konkurrenceevnerådet i november 2004 og blandt Kommissionen lovgivningsforslag fra 2005. Af Kommissionens nye meddelelse om bedre regulering fremgår det, at pilotprojekterne bl.a. omfatter byggemateriale- og statistikområdet.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
3. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4. Gældende dansk ret
Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.
5. Høring
Kommissionens note “Measuring Administrative Burden in the European Union: A possible approach” og et notat om dansk holdning til målemetoden har været sendt i interministeriel høring i følgegruppen for bedre regulering (20. september 2004). Kommissionens meddelelse om bedre regulering i EU har været i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne og vækst den 31. marts 2005, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger. Da der endnu ikke foreligger officielt materiale omkring målemetoden, er der ikke foretaget yderligere høring.
6. Andre landes holdninger
Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste meddelelse. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Bedre regulering har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Hvis der bliver tale om, at medlemsstaterne skal medfinansiere målinger på europæisk niveau, vil dette dog kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
En reduktion af de administrative byrder i EU vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. bedre lovgivning har tidligere været forelagt forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17.-18. maj 2004 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til orientering, forud for rådsmøderne (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts 2005 samt den 12. og 18. april. Folketingets Europaudvalg modtog tre grundnotater vedrørende Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002.