Forårstopmødet i Det Europæiske Råd med EU's stats-og regeringschefer er nu afsluttet. Der var inden topmødet ikke lagt op til det store drama, hvilket viste sig at holde stik.
På den afsluttende pressekonference informerede det slovenske EU-formandskab om hovedresultaterne af EU-topmødet.
Lissabonstrategien
Den slovenske premierminister Janez Jansa slog fast, at den fornyede Lissabonstrategi fungerer godt og leverer konkrete resultater med hensyn til vækst og beskæftigelse. Skabelsen af 6,5 millioner nye job på to år, en halvering af de nationale budgetunderskud siden 2005 samt en vækstrate i EU på 2,9 procent i 2007 var ifølge Jansa beviset herfor. Stats- og regeringscheferne kunne da også støtte lanceringen af den nye treårige cyklus (2008-2010) af Lissabonstrategien.
Ifølge premierministeren skal fokus nu rettes mod en styrket gennemførelse og fortsatte strukturreformer. Den sociale dimension, uddannelse og miljøet er endvidere områder, der bør prioriteres. Det indre marked, bedre forhold for små og mellemstore virksomheder samt bedre regulering var ifølge premierministeren andre centrale indsatsområder.
Stats- og regeringscheferne var desuden enige om, at et mere innovativt EU kan fremmes ved at etablere den såkaldte femte frihed for viden (fri bevægelighed for viden).
Energi og klima
EU's stats- og regeringschefer har anvendt størstedelen af topmødet til at drøfte Europa-Kommissionens lovforslag under energi- og klimapakken. Den politiske enighed om energi- og klimamålsætningerne blev opnået på forårstopmødet i marts 2007. Forslag til den konkrete udmøntning af målsætningerne blev fremlagt af Europa-Kommissionen den 23. januar 2008.
Stats- og regeringscheferne blev på topmødet enige om principperne og tidsrammen for vedtagelsen af Kommissionens energi- og klimapakke. Europa-Kommissionens formand Barroso betragtede da også resultatet af topmødet som en klar tilslutning og forpligtigelse fra medlemslandene side til Kommissionens energi- og klimapakke.
Der er ifølge det slovenske formandskab enighed om en ambitiøs tidsplan for vedtagelsen af retsakterne under energi- og klimapakken. Tidsrammen forudsætter en politisk aftale mellem medlemslandene inden udgangen af 2008, hvorefter en aftale med Europa-Parlamentet forventes indgået i starten af 2009. Den slovenske premierminister understregede vigtigheden af at have energi- og klimapakken på plads inden FN's klimakonference i København i slutningen af 2009. For at det kan realiseres, skal en endelig vedtagelse ske inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2009. Europa-Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, tilkendegav under en pressekonference i går, at Europa-Parlamentet vil gøre sit for at få energi- og klimapakken hurtigt behandlet.
Det er fortsat EU's ambition, at opnå enighed på klimakonferencen om en global klimaaftale til afløsning af Kyoto-aftalen i perioden efter 2012, hvilket er forudsætningen for at EU-målsætningen om reduktion af CO2-udledningen i 2020 hæves fra 20 til 30 procent.
Spørgsmålet om konkurrenceforvridning til ugunst for de energiintensive industrier i EU i tilfældet af, at der ikke kan opnås enighed om en global aftale i 2009 havde været drøftet intensivt. Ifølge kommissionsformanden vil direktivforslaget til det reviderede emissionshandelssystem (ETS) derfor tage hensyn til denne bekymring. En bindende forpligtigelse til at tage hånd om problemet vedr. konkurrencesituationen for de enegiintensive industrier ved en manglende global aftale vil derfor være indeholdt i direktivforslaget.
Ifølge den slovenske premierminister var det således vigtigt at tage de energiintensive industriers bekymringer alvorligt, både af hensynet til miljøet og beskæftigelsen, hvis alternativet er flytning til lande udenfor EU med lavere miljøkrav.
Det ser tilsyneladende ud til, at der er en vis bevægelse med hensyn til målsætningen fra marts 2007 om, at 10 procent af brændstofforbruget i transportsektoren skal komme fra biobrændstoffer i 2020. På gårsdagens pressekonference bekræftede den slovenske premierminister, at problematiken vedrørende stigende fødevarepriser som en konsekvens af øget brug af biobrændstoffer havde været drøftet. Yderligere analyser af spørgsmålet var således påkrævet ifølge det slovenske formandskab.
Finansiel stabilitet
Stats- og regeringscheferne havde også drøftet spørgsmålet om de finansielle markeders stabilitet efter turbulensen på de globale finansielle markeder forårsaget af tab på de amerikanske såkaldte subprimelån, hvilket er boliglån til mindre kreditværdige personer.
Der var enighed om, at relevante tiltag kunne omfatte større gennemsigtighed for investorer, bedre vurderingsstandarder for aktiver, styrkelse af rammen for risikohåndtering i den finansielle sektor samt forbedring af markedets funktion og incitamentstruktur.
Stats- og regeringscheferne var desuden enige om at inddrage de finansielle institutioner i arbejdet med at stabilisere de finansielle markeder. Økofin-rådet vil tage stabilitetsspørgsmålet op til evaluering i april 2008. Ligeledes vil Det Europæiske Råd senest til efteråret 2008 behandle spørgsmålet igen.
Statsejede investeringsfonde
En fælles europæisk tilgang til de statsejede investeringsfonde var også blevet berørt under dagens drøftelser. Der var enighed blandt stats- og regeringscheferne om at arbejde for en international frivillig adfærdskodeks.
Middelhavsunionen
EU's stats- og regeringschefer blev enige om principperne for en såkaldt Middelhavsunion. Planerne om en Middelhavnsunion var inden topmødet blevet fremsat af den franske præsident Sarkozy og den tyske kansler Merkel. EU-formandskabet understregede dog, at Middelhavsunionen skulle betragtes som en opgradering af det eksisterende EU-middelhavssamarbejde under den såkaldte Barcelonaproces, der blev etableret i 1995.
Stats- og regeringscheferne har bedt Europa-Kommissionen om at udforme forslag til etablering af unionen, og et specielt topmøde om emnet vil blive afholdt den 13. juli 2008 i Paris.
Islamkritisk film
Spørgsmålet om det hollandske parlamentsmedlems Geert Wilders kontroversielle og islamkritiske film Fitna var ikke på dagsordenen for topmødet. Ikke desto mindre har emnet optaget specielt den danske og hollandske presse. EU-topmødets behandling af spørgsmålet begrænsede sig dog til en orientering om filmen af den hollandske premierminister Balkenende under gårsdagens middag for stats- og regeringscheferne.