Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterEU-topmøderKonklusioner 2006-2014 › Bruxelles, 7.-8. febru...

Dokumenter


Bruxelles, 7.-8. februar 2013

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til et budgettopmøde i Bruxelles. På dagsordenen står primært EU's overordnede budgetramme i perioden 2014-2020.

På et EU-topmøde i november 2012 mødtes stats- og regeringscheferne for første gang for at blive enige om de overordnede budgetrammer for 2014-2020, men her var det ikke muligt at nå til enighed. Fra alle sider forventes der derfor også nogen meget intense forhandlinger.

Budgetrammen

Det stats- og regeringscheferne skal prøve at nå til enighed om, er EU's overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 - det man også kalder den flerårige finansielle ramme. Knyttet til forhandlingerne om budgetrammen er også spørgsmålet om betalingerne til EU-budgettet - herunder de meget omtalte rabatter, som nogle medlemslande har på deres betalinger til EU-budgettet.

Europa-Kommissionen er kommet med et forslag på i alt 1.092 mia. euro i perioden 2014-2020, hvilket svarer til 8.132 mia. kroner. Målt i forhold til EU-landenes samlede velstandsniveau - bruttonationalindkomsten (BNI) - svarer det til 1,14 procent af BNI.

Aftalen

Budgetramme

Herman Van Rompuy fremlagde efter nattens forhandlinger tidligt fredag morgen et nyt kompromisforslag (Rompuy III) som i løbet af dagens forhandlinger blev justeret yderligere, før den endelige aftale var på plads.  Niveauet for bevillinger i perioden 2014-2020 udgør 960 mia. euro og betalingerne udgør 908,4 mia. euro. Hvis man måler det i faste 2011-priser, så er der tale om et fald i de samlede bevillingerne i 2014-2020 på 3,3 procent i forhold til sidste budgetramme for 2007-2013 på 993,6 mia. euro.

Forslaget beskærer kategori 1a - Intelligent og bæredygtig vækst med 14,4 mia. euro og tilfører 5,1 mia. euro til kategori 1b - Økonomisk, social og territorial samhørighed. Landbrugsområdet (kategori 2) går op med 1,2 mia. euro og kategori 3 - Sikkerhed og unionsborgerskab reduceres med én mia. euro. Kategori 4 - EU som global partner beskæres med 2 mia. euro og endelig begrænses administrationsposten (kategori 5) med én mia. euro.

Rabatter

Aftalen indeholder også en årlig bruttorabat til Danmark på 130 mio. euro (2011-priser) i perioden 2014-2020, hvilket kombineret med en reduktion i en række af de øvrige medlemslandes rabatter samlet giver en årlig reduktion i det danske bidrag til EU-budgettet på omkring 1 mia. kroner - helt præcist giver det en rabat på 137,86 mio. euro svarende til 1,028 mia. kroner, hvis ændringen af rabatsystemet anvendes på EU-budgettet for 2013.

Hvad angår rabatten på de 130 mio. euro, så skal det bemærkes, at det er tale om en bruttorabat og ikke en nettorabat. Bruttorabatter på BNI-bidraget er selve rabatlandet også med til at finansiere sammen med de øvrige medlemslande. Den reelle rabat på BNI-bidraget er derfor isoleret set netto på 127,5 mio. euro.

Hvis samme beregningsmetode anvendes på de lande, der har fået reduceret deres rabat, giver det følgende resultat mht. udviklingen i bidraget til budgettet i 2013:

  • Nederlandene: +100,25 mio. euro (747,9 mio. kroner)
  • Østrig: +72,86 mio. euro (543,5 mio. kroner)
  • Sverige: + 67,72 mio. euro (505,2 mio. kroner).

Aftalen betyder, at Storbritanniens rabat fortsætter uændret, hvilket også gør sig gældende for Tysklands rabatter. De øvrige rabatlande får i perioden 2014-2020 følgende rabatter:

  • Nederlandene: bidragssatsen på momsbetalingerne ændres fra 0,1 procent til 0,15 procent (den generelle sats der gælder for øvrige medlemslande er på 0,3 procent). Bruttoreduktionen i BNI-bidraget fastsættes til 695 mio. euro.
  • Sverige: bidragssatsen på momsbetalinger ændres på tilsvarende måde fra 0,1 procent til 0,15 procent. Den årlige bruttoreduktion i BNI-bidraget fastsættes til 185 mio. euro.
  • Østrig: mister reduktionen i bidragssatsen på momsbetalingerne, der derfor hæves fra 0,225 procent til det generelle niveau på 0,3 procent. Østrig får en bruttoreduktion i BNI-bidraget på 30 mio. euro i 2014, 20 mio. euro i 2015 samt 10 mio. euro i 2016.

Beregningerne er baseret på at indregne ændringerne i rabatordningerne i EU-budgettet for 2013 (herunder bruttorabatten i BNI-bidraget på 30 mio. euro i 2014 til Østrig). Den sats som medlemslandene kan tilbageholde til administration af de opkrævede sukker- og toldafgifter som sendes videre til EU-budgettet reduceres endvidere fra 25 til 20 procent (ikke indregnet). Hvis denne ændring indregnes i bidraget til EU-budgettet i 2013 ender reduktionen i det danske bidrag på 137,07 mio. euro - eller ca. 1,023 mia. kroner.

Læs om elementerne i den danske budgetrabat

Kommissionens og Herman Van Rompuys forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 for EU-28 (mia. euro - 2011-priser)
Forpligtigelsesbevillinger 2014-2020

Kommissionen
29. juni 2011 

Rompuy  I
13. nov. 2012

Rompuy II
22. nov. 2012

Rompuy III
8. feb. 2013

1a - Intelligent og bæredygtig vækst

164,268

152,652

140,0

125,6

1b - Økonomisk, social og territorial samhørighed

339,043

309,495

320,0

325,1

2. Bæredygtig vækst: naturressourcer (Landbrug m.v.)

389,972

364,472

372,0

373,2

Heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger*

283,053

269,852

278,0

277,9

3. Sikkerhed og unionsborgerskab

18,809

18,309

16,7

15,7

4. EU som global partner

72,450

65,650

60,7

58,7

5. Administration

63,165

 62,629

62,6

61,6

6. Kompensationer

0,027

0,027 

0,027

0,027

I alt

1.047,734

973,234

972,056

959,988

Procent af BNI

1,09

1,02

1,01

1,00

Uden for den flerårige finansielle ramme (FFR)

43,819

37,582

37,582

36,794

FFR + uden for FFR

1.091,553

1.010,816

1.009,638

996,782

Procent af BNI

1,14

1,06

1,05

1,04

*Traditionel landbrugsstøtte.

EU-topmødet i november 2012

EU's faste formand, Herman Van Rompuy, der skal forsøge at få medlemslandene til at blive enige, fremsatte inden topmødet i november et forslag (Rompuy I), hvor det samlede niveau blev beskåret til 1.011 mia. euro (7.358 mia. kroner), hvilket svarer til ca. 1,06 procent af BNI.

Under selve topmødet i november blev et nyt forslag fra Rompuy udarbejdet (Rompuy II). Det nye forslag ændrede ikke afgørende på det overordnede niveau i forhold til Rompuys første forslag (Rompuy I), men tilførte 8 mia. euro ekstra til den direkte landbrugsstøtte (markedsrelaterede udgifter og direkte støtte) under kategori 2. Samtidig blev der tilført omkring 10,5 mia. euro ekstra til kategori 1b, der bl.a. omfatter støtte til infrastrukturforanstaltninger i de mindre udviklede lande og regioner.

De ekstra midler til de to nævnte kategorier blev fundet ved at skære omkring 12,7 mia. euro fra budgetkategori 1a - intelligent og bæredygtig vækst. I denne kategori findes bl.a. udgifterne til fremme af forskning og udvikling samt andre vækstfremmende foranstaltninger. Endelig blev der også skåret omkring 1,6 mia. euro fra kategori 3 - sikkerhed og unionsborgerskab - samt ca. 5 mia. euro fra kategori 4 - EU som global partner.

Samlet gav det et niveau på ca. 1.009,6 mia. euro - omkring 1,05 procent af BNI.

Udfordringen

Den svære øvelse bliver at få to landegruppers meget forskellige holdninger til niveauet for budgetrammen til at mødes. På den ene side står en gruppe primært nordeuropæiske medlemslande, herunder Danmark, der ønsker Kommissionens forslag reduceret til omkring èn procent af BNI, hvilket svarer til ca. 960 mia. euro - omkring 131,5 mia. mindre end Kommissionens forslag.

I en kategori lidt for sig selv står Storbritannien, der som minimum kræver, at de flerårige finansielle rammer for 2014-2020 ikke stiger ud over inflationen i forhold til sidste rammeperiode fra 2007-2013.

På den anden side står en gruppe syd- og østeuropæiske medlemslande, som ikke ønsker Kommissionens forslag begrænset. Det er bl.a. de medlemslande, som nyder godt af midlerne fra samhørighed (strukturfonde m.v.) samt landbrugsområdet.

Der er altså foruden diskussionen om niveauet for den overordnede budgetramme også uenighed om fordelingen af midlerne inden for budgetrammen. Endelige er der den selvstændige diskussion om, hvilke lande der er berettigede til rabatter på betalingerne til EU-budgettet.

Dansk holdning

Fra dansk side har man tre overordnede prioriteter for forhandlingerne:

  • En rabat på det årlige danske bidrag til EU's budget på 1 mia. kroner
  • Et niveau på den overordnede samlede budgetramme i perioden 2014-2020 på 1 procent af EU-landenes BNI svarende til ca. 960 mia. euro. 
  • Et mere moderne budget, hvor der fokuseres på forskning og innovation fremfor landbrug og strukturforanstaltninger.

Rabatten er hovedprioriteten, hvorfor der fra dansk side trues med et veto, hvis den endelige aftale ikke indeholder en rabat til Danmark. På mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. februar forklarede statsminister Helle Thorning-Schmidt, at det centrale var en reduktion på det årlige danske bidrag til EU's budget på 1 mia. kroner. Om det var en egentlig rabat - eller en reduktion i de danske betalinger til de andre landes rabatter - var ikke det afgørende, så længe slutresultatet var et mindre årligt dansk bidrag på 1 mia. kroner.

Finansminister Bjarne Corydon fik på et møde i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012 mandat til, at Danmark kunne forfølge de nævnte prioriteter.

Rabatlande

Som nævnt omhandler en central del af forhandlingerne de såkaldte rabatordninger, som en række medlemslande tidligere har haft held med at forhandle sig frem til. På nuværende tidspunkt har Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige alle en form for rabat på deres betalinger til EU-budgettet.

I budgettet for 2012 var disse landes rabatter budgetteret til 3.800 mio. euro for Storbritannien, 2.386 mio. euro for Tyskland, 178,7 mio. euro for Østrig, 1.368 mio. euro for Nederlandene og endelig 592,8 mio. euro for Sverige (du kan læse mere om de forskellige rabatordninger i boksen til højre på siden).

Videre forløb

Udfordringerne for stats- og regeringscheferne er derfor til at tage og føle på, men det er ikke nok, at stats- og regeringscheferne kan blive enige, de skal også tage hensyn til, at Europa-Parlamentet efterfølgende skal godkende aftalen.

Europa-Parlamentet drøftede spørgsmålet på plenarsamlingen i Strasbourg den 6. februar 2013, og er generelt meget kritiske over for nedskæringer i Kommissionens forslag samt de individuelle landes rabatordninger. Europa-Parlamentet ønsker generelt også større fleksibilitet i de overordnede budgetrammer, så der lettere kan flyttes rundt mellem de forskellige budgetkategorier, hvis der skulle ske noget uforudset.

Øvrige emner

Foruden det altdominerende budgetspørgsmål skal stats- og regeringscheferne dog også drøfte handels- og udenrigspolitiske emner på EU-topmødet.

Yderligere information


Sidst opdateret: 08-02-2013  - Martin Jørgensen