EU kontrollerer om medlemsstaterne gennemfører EU-direktiverne korrekt. Det er en af Kommissionens opgaver.
Som en del af kontrollen med implementering fører Kommissionen forskellige statistikker over de enkelte medlemsstaters implementering. Disse statistikker offentligtgøres på Kommissionens hjemmeside. På hjemmesiden kan man bl.a. finde en oversigt over implementeringsfristen for alle nyere EU-direktiver. Der findes også en statistik over, hvor mange direktiver de enkelte lande har implementeret, og hvor mange procent de mangler. Det kaldes en notifiseringsstatistik, fordi medlemslandene skal sende en såkaldt notifikation til Kommissionen, når de har implementeret et direktiv. Notifikationen er en besked til Kommissionen om, at medlemsstaten nu har færdiggjort sin implementering.
Kommissionens kontrol med implementeringen af et direktiv begynder enten, når Kommissionen modtager en notifikation fra en medlemsstat på, at direktivet er implementeret, eller når implementeringsfristen på direktivet er overskredet.
Når Kommissionen modtager en notifikation fra en medlemsstat, vil Kommissionen begynde at kontrollere, om implementeringen af direktivet er udført korrekt i den pågældende medlemsstat. I tilfælde hvor en medlemsstat ikke implementerer direktivet inden for implementeringsfristen, vil Kommissionen i første omgang pålægge medlemsstaten at få implementeringen gennemført.
Både forkert og forsinket implementering kan føre til, at Kommissionen åbner en kontrol-procedure. Hvert år udarbejder Kommissionen en rapport om, hvordan medlemstaternes implementering af EU-direktiver er forløbet i det foregående år. Den seneste rapport om 2006 findes på dansk, men de tilhørende statistikker foreligger kun på enten engelsk.
Hvordan foregår EU's kontrol med implementering?
Hvis Kommissionen mener, at f.eks. Danmark ikke har implementeret et direktiv korrekt, sender Kommissionen en såkaldt åbningsskrivelse. Åbningsskrivelsen forklarer, hvorfor Kommissionen mener, at direktivet ikke er implementeret korrekt i Danmark. Åbningsskrivelsen er også den første advarsel om, at Kommissionen vil anlægge en sag ved EU-Domstolen, hvis ikke Danmark retter sin implementering af direktivet efter Kommissionens anvisninger.
Hvis den danske regering er enig med Kommissionen, kan åbningsskrivelsen bruges som en guide til at implementere direktivet på den rigtige måde. Nogle gange mener den danske regering dog, at Kommissionen måske har misforstået, den måde Danmark har gennemført direktivet på. I sådanne tilfælde vil regeringen svare på åbningsskrivelsen og forklare, hvorfor regeringen mener, at den danske implementering af direktivet alligevel er korrekt.
Et eksempel kunne være, at Kommissionen mener, at nogle naturområder i Danmark ikke er beskyttet godt nok, fordi der drives landbrug lige i nærheden. Kommissionen mener, at disse naturområder burde være bedre beskyttet i kraft af Habitat-direktivet, og derfor finder Kommissionen, at Habitat-direktivet ikke er implementeret korrekt i Danmark. Den danske regering kender måske til særlige forhold i naturområderne, som gør, at de godt kan ’tåle’ landbrugsdrift i nærheden uden, at det forringer beskyttelsen af naturen. I sådan et tilfælde vil regeringen svare på åbningsskrivelsen og forklare Kommissionen de særlige omstændigheder.
Hvis Kommissionen bliver overbevist af den danske regerings argumenter slutter sagen her.
Hvis Kommissionen derimod ikke bliver overbevist af regeringens svar på åbningsskrivelsen, sender Kommissionen en såkaldt begrundet udtalelse til Danmark. Den begrundede udtalelse uddyber, hvorfor Kommissionen mener, at implementeringen af det pågældende direktiv er mangelfuld.
I de tilfælde hvor Danmark stadig mener, at den danske implementering er korrekt og opfylder direktivets målsætninger, vil regeringen endnu engang skrive til Kommissionen og forsøge at argumentere for sin sag.
Det sker ofte, at der i denne fase findes et kompromis mellem Kommissionen og Danmark, og så slutter sagen her. Hvis der ikke indgåes et kompromis, og Danmark fortsat fastholder, at den danske implementering er korrekt, vil Kommissionen anlægge en sag mod Danmark ved EU-Domstolen.
Det er den samme procedure med åbningsskrivelse og begrundet udtalelse, som bruges i sager, hvor en medlemsstat har overskredet implemteringsfristen.
Retssager om mangelfuld implementering
Når medlemslandene og Kommissionen ikke kan blive enige om, hvordan et direktiv skal gennemføres, anlægger Kommissionen til sidst en sag ved EU’s domstol, EU-Domstolen. Det er EU-Domstolen, som har det sidste ord og kan afgøre, hvordan et direktiv skal gennemføres.
I langt de fleste tilfælde bliver Kommissionen og medlemsstaterne dog enige, inden det kommer til en retssag.
Denne type af retssager ved EU-Domstolen hedder traktatbrudssager. Ifølge EF-Traktatens art. 226 har Kommissionen mulighed for at anlægge sag ved EU-Domstolen mod medlemsstater, som ikke overholder deres forpligtelser under EF-Traktaten. En af disse forpligtelser er at gennemføre EU-direktiver efter Kommissionens anvisninger.
Der er stor forskel på, hvor mange traktatbrudsager om implementering, medlemsstaterne får ved EU-Domstolen. Danmark hører til blandt de lande, som har færrest traktatbrudssager. I EU-Domstolens årsrapport for 2006 findes oversigter over, hvor mange traktatbrudssager de enkelte medlemsstater har haft siden 1952 og frem til 2006. De relevante oversigter findes på side 93 og 105 i rapporten.