Vejledende folkeafstemninger

Folketinget kan med vedtagelse af en lov beslutte at afholde en vejledende folkeafstemning om et spørgsmål, hvor resultatet af folkeafstemningen ikke er bindende. Folkeafstemningen i 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF-Pakken (Den Europæiske Fælles Akt) er et eksempel på en vejledende folkeafstemning

Bindende folkeafstemninger

Grundlovens § 20 er grundlaget for, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet. Bestemmelsen betyder, at den danske stat kan afgive en del af sin selvbestemmelsesret/suverænitet til EU uden at komme i konflikt med den danske grundlov.

Denne overladelse af beføjelser skal dog ske ved en lov, og der gælder særlige regler for vedtagelsen af denne lov. Det er ikke nok, at loven vedtages med det almindelige flertal af stemmer, som normalt kræves til vedtagelse af love i Folketinget. En lov om overdragelse af suverænitet kræver, at mindst 5/6 af Folketingets medlemmer skal stemme for loven. Kravet om et flertal på 5/6 skal i øvrigt forstås på den måde, at der er tale om et flertal på 5/6 af Folketingets 179 medlemmer og ikke et flertal på 5/6 af de i medlemmer af Folketinget, som møder op til afstemningen. Det betyder, at mindst 150 af Folketingets medlemmer skal stemme for forslaget.

Opnås der ikke et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer (men et almindeligt flertal på mellem 90 og 149 stemmer), og ønsker regeringen at opretholde forslaget, skal lovforslaget sættes til folkeafstemning til godkendelse eller forkastelse.

Ved folkeafstemningen stemmes for eller imod lovforslaget. Hvis et flertal af de vælgere, som deltager i afstemningen stemmer imod lovforslaget bortfalder det. Det er dog et krav, at dette flertal skal bestå af mindst 30 % af samtlige stemmeberettigede.

Hvis et flertal på 5/6 (150) af Folketingets medlemmer stemmer for en lov, der indebærer suverænitetsafgivelse for Danmark, skal der ikke efter grundlovens bestemmelser afholdes bindende folkeafstemning. I det tilfælde er det 'nok' at 5/6 af folketingets medlemmer har godkendt loven. Faktisk antages det ligefrem, at det i sådanne tilfælde ikke er muligt at afholde bindende folkeafstemning i henhold til § 20. Dette spørgsmål var relevant i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten.

Det var på forhånd besluttet, at dansk tilslutning til Maastricht-traktaten ikke skulle ske uden, at der havde været afholdt en bindende folkeafstemning herom. Eftersom syv partier var enige om det nationale kompromis måtte det forventes, at der ved afstemningen i Folketinget ville være 5/6 af Folketingets medlemmer, som ville stemme for tiltrædelsesloven.

Som nævnt ovenfor antages det ikke for muligt at afholde bindende folkeafstemning i henhold til grundlovens § 20, når der er 5/6 af Folketingets medlemmer, som stemmer for den pågældende lov. Derfor valgte man at opdele tiltrædelsesspørgsmålet, hvorefter bindende folkeafstemning blev afholdt med hjemmel i en særlig lov: "Lov nr.153 af 31. marts 1993 om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten". Selve tiltrædelsesloven blev som forventet vedtaget med mere end 5/6 flertal i Folketinget. Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen blev afholdt den 18. maj 1993, hvor et flertal stemte ja, og Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.