Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDanmark & EUDanmarks EU-medlemskabEU-folkeafstemningerDanske EU-folkeafstemninger › Folkeafstemning om EF-...

Danmark & EU


Folkeafstemning om EF-pakken

På denne side kan du læse om folkeafstemningen i 1986 om Den Europæiske Fælles Akt / EF-Pakken.

I boksen nedenfor kan du finde links til materialer fra folkeafstemningen om EF-pakken.

Materiale fra folkeafstemningen

Hvad stemte vi om?

I januar 1986 blev EF-landene enige om teksten til en ny traktat – Den Europæiske Fælles Akt.  I Danmark fik den nye traktat hurtigt tilnavnet EF-pakken.

Hovedformålet med traktaten var at etablere et indre marked, der ville gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Det skulle bl.a. ske ved at afskaffe mere end 300 såkaldte tekniske handelshindringer inden den 1. januar 1993.

Et andet formål med traktaten var at styrke EF’s hidtidige uformelle udenrigspolitiske samarbejde og formulere en fælles europæisk udenrigspolitik. Det udenrigspolitiske samarbejde skulle dog forblive et mellemstatsligt samarbejde.

Traktaten indførte desuden en ny samarbejdsprocedure, der gav Europa-Parlamentet mere indflydelse på dele af lovgivningen i EF. Eksempelvis ville Parlamentet fremover blive hørt to gange i forbindelse med forslag vedrørende det indre marked. Samtidigt fik Rådet mulighed for at vedtage lovgivning med kvalificeret flertal frem for enstemmighed på disse områder.

Traktaten indeholdt også bestemmelser om, at medlemsstaterne på visse betingelser kunne bevare strengere nationale regler af hensyn til miljø og arbejdsmiljø.

Debatten

De nye elementer i EF-pakken var samtidig hovedtemaerne i den danske debat.

Et flertal uden om den borgerlige regering var imod Danmarks tilslutning til EF-pakken. Derfor blev der udskrevet en vejledende folkeafstemning om spørgsmålet. Størstedelen af modstanderflertallet, herunder dele af Socialdemokratiet og venstrefløjen, var bl.a. imod mere magt til Europa-Parlamentet og imod kvalificerede flertalsbeslutninger i Rådet. De argumenterede med, at EU ville få alt for stor indflydelse på sociale og miljømæssige forhold i Danmark. De Radikales modstand mod EF-pakken skyldtes særlig, at udenrigspolitikken blev gjort til en del af det traktatfæstede samarbejde.

Både Socialdemokratiet og De Radikale var imidlertid splittede i spørgsmålet om EF-pakken. I begge partier var der nogle medlemmer, som anbefalede et ja og dermed gik imod partiets officielle linje. Begge partier erklærede dog, at de ville respektere udfaldet af folkeafstemningen.

Resultatet

Den 27. februar 1986 gik 75,4 % af de stemmeberettigede danskere til folkeafstemning om EF-pakken. 56,2 % stemte ja til Danmarks tilslutning til EF-pakken, mens 43,8 % stemte nej. Herefter kunne Danmark ratificere traktaten, som trådte i kraft den 1. juli 1987.

Vejledende folkeafstemning

Regeringen vurderede, at en eventuel tilslutning til EF-pakken ikke ville betyde, at Danmark skulle afgive yderligere suverænitet til EF. Det var derfor ikke et krav efter grundlovens § 20, at der skulle afholdes folkeafstemning. I stedet vedtog Folketinget, at der skulle afholdes en vejledende folkeafstemning om Danmarks tilslutning til EF-pakken.


Sidst opdateret: 08-08-2006  - SIRA